Nyhed -

Ny trusselsvurdering: Ingen konkret trussel mod forsyningssikkerhed

Center for Cybersikkerhed har i dag udsendt en trusselsvurdering for den danske energisektor, der peger på, at der er en alvorlig trussel fra både cyberspionage og cyberkriminalitet. Energistyrelsen vurderer, at forsyningssikkerheden ikke på nuværende tidspunkt er truet, men energivirksomhederne bør tage anbefalingerne i den samtidig udgivne undersøgelsesrapport til efterretning.

Center for Cybersikkerhed har den 6. september 2018 udgivet dels en trusselsvurdering for energisektoren og dels en undersøgelsesrapport om nogle målrettede forsøg på hacking af den danske energisektor. Rapporten indeholder en beskrivelse af et hændelsesforløb og giver nogle anbefalinger til virksomhederne.

Energistyrelsen opfordrer virksomhederne i energisektorerne til at orientere sig i undersøgelsesrapporten og tage de generelle anbefalinger til efterretning.

Undersøgelsesrapporten indeholder ikke informationer af akut karakter. Informationer af akut betydning for beredskabet i el- og naturgassektorerne vil øjeblikkeligt blive meddelt de berørte virksomheder via Energinet. Energistyrelsen ser ingen konkrete trusler mod de forsyningskritiske IT-systemer og vurderer derfor ikke, at forsyningssikkerheden på nuværende tidspunkt er truet.

Virksomheder i el- og naturgassektoren er efter bekendtgørelse 425 af 1. maj 2018 pålagt at etablere et it-beredskab for de forsyningskritiske it-systemer på baggrund af kendte trusler og sårbarheder i den lokale kontekst. Virksomhederne er velkomne til at kontakte Beredskab i Center for Forsyning i Energistyrelsen, såfremt de har spørgsmål.

Kontakt

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25137846, e-mail: tfh@ens.dk

Kontorchef Lars Nielsen, tlf: 33 92 68 74, e-mail: lan@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • forsyning

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale