Pressemeddelelse -

Energistyrelsen indkalder tilbud på pristillæg til solcelleanlæg

Energistyrelsen har i dag åbnet op for tilbud i et udbud af støtte til solcelleanlæg på under 1 MW. Fristen for at afgive tilbud er 1. november 2018.

I efteråret 2017 besluttede forligskredsen bag energiaftalen 2012-2020 at afholde et udbud af støtte til solcelleanlæg på under 1 MW i stedet for 2017-solcellepuljen. Der udbydes støtte indenfor et budget på 107 mio. kr. (2018-priser) som et fast pristillæg oven i elprisen i 20 år.

Det er forventningen, at konkurrencen om støtten vil føre til et lavere støtteniveau end i 2017-solcellepuljen, og dermed give flere MW for pengene. Det forventes, at udbuddet vil medføre en udbygning med solcelleanlæg på ca. 35 MW.

Tilbud på pristillæg skal afgives på udbudsportalen senest 1. november 2018.

Se udbudsmaterialet om solcelleudbuddet på udbudsportalen.

Udbuddet er et skridt i retning mod et mere markedsbaseret støttesystem til elproduktion fra vedvarende energi og er det første af to udbud, der planlægges afholdt i efteråret 2018. Energistyrelsen forventer at indkalde tilbud i det andet udbud først på efteråret, hvor både solcelle- og vindmølleprojekter kan deltage.

Læs mere om det såkaldte teknologineutrale udbud på www.ens.dk/vindogsoludbud.

Yderligere fakta om soludbuddet:

  • Alt udbudsmateriale er samlet på udbudsportalen.
  • Frist for tilbud er d.1. november 2018.
  • Der er fastsat et budloft på 15 øre/kWh.
  • Anlæg må ikke producere til egetforbrug.
  • Udbuddet er udformet og anmeldt til Europa-Kommissionen efter reglerne for statsstøtte i gruppefritagelsesforordningen.
  • Projekter skal være langt i projektudviklingen og nettilsluttes inden 2 år fra indgåelse af kontrakt med Energistyrelsen.
  • Der skal være mindst 500 meter mellem hvert vindende solcelleanlæg.

Kontakt:

Sobia Waheed, tlf: 3392 6636, e-mail: sow@ens.dk

Emil Axelsen, tlf: 3392 7701, e-mail: eax@ens.dk

Stine Roland Knudsen, tlf: 3392 4945, e-mail: srk@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • politik
  • vedvarende energi
  • forsyning

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Kontakt

Relateret materiale

  • Historisk lave tilbud i udbud af støtte til solceller

    Energistyrelsens udbud af støtte til solceller blev vundet af tilbud om et tillæg til markedsprisen på kun 12,89 øre/kWh. Udbuddet viser dermed, at elektricitet fra solceller i Danmark nu er konkurrencedygtig med de billigste kilder til vedvarende energi.

  • Nu åbnes for tilbud i solcelleudbud

    Energistyrelsen indkalder tilbud fra virksomheder og privatpersoner i pilotudbud af støtte til 20 MW solceller. En del af udbuddet er grænseoverskridende, da 2,4 MW åbnes for solcelleprojekter i Tyskland. Samtidig afholder Tyskland et udbud af støtte til 50 MW solceller, som er åbent for danske anlæg.

  • Det teknologineutrale udbud er åbent for tilbud

    Energistyrelsen indkalder i dag tilbud i det første teknologineutrale udbud hvor landvindmøller, solceller og åben-dør-havvindmøller kan konkurrere om støtten til vedvarende energianlæg. Fristen for at afgive tilbud er 26. november 2018.

  • Udbud for mindre solcelleanlæg afgjort

    Udbuddet af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg under 1 MW er nu afsluttet. Der blev indkaldt bud 13. september 2018 med frist 1. november 2018 for et samlet budget på 107 mio. kr. (2018-priser).