Pressemeddelelse -

INEOS koncernen øger ejerandele i Syd Arne tilladelsen

Energistyrelsen har godkendt, at INEOS koncernen øger sin ejerandel i Syd Arne tilladelsen 7/89 gennem erhvervelsen af Hess Denmark ApS.

INEOS koncernens ejerandel i tilladelsen øges derved med ca. 61,5 %, og udgør herefter ca. 98,3 % af Syd Arne tilladelsen. De resterende ca. 1,7 % af tilladelsen indehaves af Danoil Exploration A/S.

Godkendelsen sker på baggrund af en vurdering af køberens finansielle og tekniske kapacitet. Energistyrelsen har i forbindelse med vurderingen af den finansielle kapacitet inddraget konsulentbistand.

Energistyrelsens godkendelse sker under forudsætning af, at der bl.a. stilles med en moderselskabsgaranti for opfyldelsen af Hess Denmark ApS andel af forpligtelserne i tilladelsen, og at der hæftes subsidiært for Hess Denmark ApS andel af fremtidige afviklingsomkostninger.

Baggrund:

Direkte og indirekte overdragelser af tilladelser skal godkendes af

Energistyrelsen i henhold til § 29 i undergrundsloven. Energistyrelsen kan i

den forbindelse fastsætte vilkår.

Syd Arne tilladelsen blev tildelt i forbindelse med 3. udbudsrunde i 1989. I 1996 blev tilladelsen erklæret kommercielt og feltet gik i produktion i 1999.

Kontakt:

Michael Bøgh, Energistyrelsen, tlf.: 3392 7503, e-mail: mib@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • undergrund

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale