Pressemeddelelse -
Over 3.500 adresser får hurtigt bredbånd med tilskud fra Bredbåndspuljen
Mange flere danskere kan nu se frem til at arbejde hjemme eller streame de nyeste film og serier uden forstyrrelser. 3.539 adresser i landområder fordelt på 177 lokale bredbåndsprojekter rundt om i Danmark får hurtigt bredbånd med tilskud fra Bredbåndspuljen. I år er det landområderne i Region Hovedstaden, der får størst glæde af puljen.
Flere danskere får nu adgang til bedre bredbåndsdækning, da der er givet tilsagn til en række projekter, der har søgt om tilskud fra Bredbåndspuljen. Hele 3.539 adresser får nu adgang til hurtigt bredbånd gennem støtte fra puljen.
Stor efterspørgsel i Region Hovedstaden
Energistyrelsen har i dag udsendt tilsagn til de 177 projekter, som opnår tilskud fra Bredbåndspuljen 2021. Projekterne er beliggende i 59 kommuner rundt om i landet. Med 1.067 adresser er Region Hovedstaden den store vinder i år. De næste pladser besættes af Region Midtjylland (782 adresser) og Region Sjælland (751 adresser). 98,2 procent af adresserne ligger i landzoner, og de resterende 1,8 procent ligger i sommerhusområder.
”Bredbåndspuljen kan ikke anvendes til adresser, der ligger i byzone. Og hvis man ser isoleret på landområderne, er dækningen med hurtigt bredbånd i Region Hovedstaden faktisk ikke så langt fremme, som vi efterhånden ser mange andre steder i landet. Derfor er det ikke så overraskende, at der har været mange ansøgninger fra Region Hovedstaden i år. Men der er givet tilsagn om tilskud til projekter fra Bornholm over Langeland og Lyø – og hele vejen op til Venø og Brønderslev,” siger kontorchef i Energistyrelsen - Birgitta Bundgaard.
Projekterne er mindre end tidligere år. Der er knap 20 adresser i gennemsnit pr. projekt. Samtidig er det gennemsnitlige tilskud på 30.457 kr. pr. adresse det hidtil højeste. Niveauet indikerer, at de projekter, der har opnået tilskud i 2021, inkluderer flere af de adresser, som har de største udfordringer med at få hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår.
”Tallene tyder på, at der bliver længere mellem de tilskudsberettigede adresser, så i forhold til tidligere kan det være mere vanskeligt at organisere større projekter. Afstanden mellem adresserne indebærer også, at omkostningerne ved at få de enkelte adresser tilsluttet bliver højere end tidligere. Men selvom der har været behov for flere støttekroner pr. adresse, er det faktisk kun 12 projekter med samlet 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år. Så det kan bestemt betale sig at søge midler fra Bredbåndspuljen, hvis man har dårlig dækning i lokalområdet,” fortæller Birgitta Bundgaard.
Fakta
- Danmark er det førende EU-land i forhold til udbredelse af digital infrastruktur. 96 procent af de danske boliger og virksomheder er dækket med hurtigt bredbånd med hastigheder på mindst 100/30 Mbit/s. Dertil kommer, at Danmark er det land, som er længst fremme i EU i forhold til dækningen med mobilt bredbånd via 5G.
- Der er dog fortsat lokalområder rundt om i landet med dårlig dækning. Derfor blev Bredbåndspuljen etableret i 2016. I perioden 2016-2021 er der givet tilsagn om tilskud til hurtigt bredbånd til 556 projekter, som samlet omfatter mere end 24.000 adresser.
- Der er i 2021 givet tilsagn om tilskud for knap 108 mio. kr. til 177 projekter med i alt 3.539 adresser. Projekterne fordeler sig over 59 kommuner rundt om i landet. Gennemførelsen af de enkelte projekter varierer, men hovedparten forventes at være færdige inden udgangen af 2022.
- Der er 12 projekter med i alt 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år. Der har endvidere været ét projekt, som blev afvist, fordi projektet ikke levede op til kravene i EU’ statsstøtteregler.
- Der er afsat 100 mio. kr. til en fortsættelse af Bredbåndspuljen i 2022. Når rammerne for næste års pulje er kendte, vil de blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.
Kontakt
Chefkonsulent Henrik Kjær, 3392 7913, hkj@ens.dk
Presserådgiver Laura Andersen, 3395 0906, lrsn@ens.dk
Emner
- Telekommunikation
Kategorier
- teleforsyning
Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.
Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.
Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.
Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.
Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
