Brintbunkering i vindsektoren kan spare enorme mængder CO2, tid og penge

Fyrtårnsprojekt afdækker potentialet i at lade skibe bunkre brint produceret af grøn strøm fra nærliggende havvindmøller. Og det er stort:

”Det kan betyde enorme besparelser i CO2, tid og penge,” siger partner.

Er det teknisk muligt at bunkre et serviceskib i en havmøllepark direkte fra de møller, der producerer energien?

Det afdækker en stribe projektpartnere potentialet i med Fyrtårnsprojektet ’Hydrogen Bunkering Integration in Offshore Wind’. Projektet er en analyse og et forstudie af den logistiske del af et offshore bunkringssystem, som vil gøre det muligt at bunkre brint på vindmølleskibe direkte ved møllen. Potentialet er markant, siger Mohsen Soltani, Associate Professor og leder af Offshore Renewable Energy-afdelingen på Aalborg Universitet:

”Vindmøllerne producerer strøm, som enten sendes til land i strømkabler eller skal omdannes til brint, som skal pumpes til land. Begge dele fører til et konverteringstab og en betydelig udgift, fordi både kabler og rør er dyre; særligt til havmølleparker på store dybder langt fra land,” siger Mohsen Soltani:

”Kan man i stedet omdanne den grønne strøm til brint eller andet brændstof, som skibet skal bruge, direkte ved møllen, så er det langt mere praktisk for skibene og langt bedre udnyttelse af energien,” siger han.

Potentialet er oplagt

I første omgang afdækker projektet, om det er teknisk muligt for vindmølleskibe – de såkaldte SOV’er – at blive i parken og bunkre direkte fra vindmøllen. ESVAGT, som er markedsleder på SOV’er i Europa, deltager med stor interesse i projektet:

”Vi er dedikeret til den grønne omstilling, og det er klart, at vi meget gerne vil kunne servicere havmølleparkerne med et endnu mindre CO2-aftryk end i dag. Derfor er direkte brintbunkering ved en havmølle interessant,” siger John Laustsen, Project Director i ESVAGT.

Men det er ikke ‘sådan bare lige’ at fikse, understreger han:

”Potentialet er helt oplagt, men der er rigtig mange ubekendte, vi skal blive klogere på. Hvordan håndterer vi brinten, når vi skal bunkre? Hvordan tryksætter vi den? Hvad stiller vi op med, at brintens energitæthed er 1/8 af den, vi er vant til? Der er rigtig mange praktiske spørgsmål, vi skal have svar på. Men det er jo det, der gør det spændende at være med, hvor innovationen brydes,” siger han.

Klar til grøn fremtid

Den samme tilgang har en anden projektpartner, Hytor. Salgschef Martin Løkkegaard Andersen har ikke fået et nyt produkt ud af projektet endnu, men at kredse om en løsning er også noget værd:

”Vi skal være med, hvor det sner. Den grønne omstilling handler i høj grad om at asfaltere vejen, mens vi kører på den, og derfor er vi også nødt til at investere i at blive klogere sammen med de andre partnere. Den læring og viden, vi får sammen, er af stor værdi,” siger han.

For NOV, som er en anden af partnerne, har deltagelsen i projektet til gengæld vist, at man har produkter på hylderne, som kan overføres direkte til den grønne fremtid, der venter.

”Vi kommer med 25 års erfaring fra offshorebranchen, hvor vi har leveret fleksible rør og lastesystemer til rørføringer til olie- og gasindustrien,” siger Kim Steen Olsen, Project Manager:

”Vi vil gerne være en del af fremtidens ændrede energimarked, og særligt hydrogenmarkedet, som vil udvikle sig voldsomt de kommende år. Derfor har det været godt for os at være med i et innovationsprojekt, som har vist, at vores produkter og teknologi en-til-en kan overføres til en ny branche. Det er der virkelig mange perspektiver i for os i form af nye markeder og nye ben at stå på, og det har innovationsprojektet bidraget væsentligt til,” siger Kim Steen Olsen.

Store perspektiver

Hvis projektet, som er udviklet i regi af Erhvervsfyrtårn Sydjylland, frembringer en løsning, så rækker perspektiverne langt videre end SOV’erne i parkerne. På sigt vil en løsning kunne betyde, at oceangående skibe kan sejle direkte til vindmøller og tanke.

”70 procent af jordkloden er dækket af vand, og skal vi nå i mål med den grønne omstilling, så skal en del af pladsen bruges til havmølleparker og produktion af grøn vindenergi. Kan vi undgå de lange og dyre kabelføringer ved at bruge strømmen direkte ved møllen, så vil vi både undgå transmissionstab og kunne gøre mere skibstransport emissionsfri,” siger Mohsen Soltani.

Partnerkreds:

NOV

Hytor

Esvagt

AAU

Energy Cluster Denmark

Totalbudget:

6.826.258,00 kr.

Støttet tilsagn - EU React-midler:

3.144.644,00 kr.

Projektperiode:

1/5/2022 til 31/8/2023