Gå til indhold
Søren Hvorslev, CSK Group @CSK Group
Søren Hvorslev, CSK Group @CSK Group

Pressemeddelelse -

CSK Group vinder EU-midler til bedre brug af data i energisektoren

CSK Group ApS har gennem EU-programmet ELBE Eurocluster fået støtte til at forbedre energisektorens arbejde med data og digitalisering. Pengene skal bruges på at udvikle en tilføjelse til ”Software as Service”-systemet Insemito. Dette vil sikre korrekt toldbehandling af udstyr, som kommer retur fra offshore-projekter, samt gøre industriens egne data bedre, så der kan produceres mere grøn strøm.

Der er mange produktnumre i offshore-industrien. Millionvis.

Numrene er med til at sikre, at alt fra møtrikker, værktøj, komponenter og meget mere, der f.eks. bruges i havvindmøller, kan bestilles korrekt af de teknikere, der servicerer de store enheder på havet. Er der en fejl i produktnummeret, har industrien et problem. Det fortæller Søren Hvorslev, direktør i CSK Group.

”Det lyder måske ikke specielt problematisk med en del med et forkert produktnummer. Men hvis man tænker over delens vej fra lageret på land og ud til en servicetekniker i toppen af en havvindmølle, så får piben en anden lyd, hvis det er det forkerte, vedkommende modtager offshore” fortæller Søren Hvorslev.

Han har gennem ELBE Eurocluster-programmet modtaget støtte til et forløb, hvor CSK Groups softwareløsning Insemito skal hjælpe energisektorens aktører med at få bedre styr på de grunddata, der er udgangspunktet for en kort og præcis leverance af de rigtige produkter, samt sikre en korrekt toldmæssig returproces for de enheder, som skal sendes tilbage til land fra offshore-projekter.

”Vi har udviklet et system, der udover at sikre leverance af de rigtige dele også kan strukturere industriens datasæt på en ny måde. Et eksempel kunne være at forberede toldbehandling for seks containere fulde af udstyr. Med vores innovative løsning kan vi håndtere dokumentationen for f.eks. 6.000 dele pr. container på blot 45 sekunder. Vi udnytter smartere brug af data til at minimere administrationen, hvilket giver mere tid til at fokusere på det, der virkelig tæller, siger Søren Hvorslev og fortsætter:

"Mange virksomheder i industrien bruger i dag andre systemer, og her kan det tage op til to dage at gøre det samme. Vi kan med andre ord sikre en mere effektiv service og minimere nedetid for en mølle på havet, hvis møllen er i stykker, da teknikeren får det rigtige grej første gang,” fortæller Søren Hvorslev.

Netværk til Europa
De europæiske midler til vestjyske virksomheder som f.eks. CSK Group kommer fra ELBE Eurocluster-programmet under Europa-Kommissionen. ELBE står for European Leaders of offshore renewable energy, og er er målrettet otte europæiske landes energisektorer.

De medvirkende lande er Belgien, Spanien, Norge, Sverige, Polen, Frankrig, Skotland og Danmark, hvor den danske energiklynge, Energy Cluster Denmark, koordinerer de danske virksomheders deltagelse.

”Det er yderst positivt, at vores medlemmer såsom CSK Group fra den danske energiklynge har succes i Europa, når det gælder innovative løsninger til det internationale energimarked. Danske kompetencer indenfor digitalisering kan gøre en stor forskel for industrien – både når vi taler forretning og klimavenlige løsninger. Derfor ser vi frem til at følge ELBE-forløbet og vores medlemmers engagement i de kommende måneder,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

Læs mere om ELBE Eurocluster på: http://www.elbealliance.eu/home

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Sammen gør vi Danmark til grøn førernation for innovative og globale energiløsninger.

Kontakt

Jonas Nørholm Larsen

Jonas Nørholm Larsen

Communication Manager Kommunikation +45 2122 4304

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor. Vi bidrager til, at danske virksomheder udvikler ny innovation og teknologiske energiløsninger, som verden efterspørger.

Energy Cluster Denmark
Niels Jernes Vej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark