Gå til indhold
Glenda Napier, CEO i @Energy Cluster Denmark
Glenda Napier, CEO i @Energy Cluster Denmark

Pressemeddelelse -

Energiklyngens Innovation Roadmap 2024 er klar

Danmarks energiklynge har netop offentliggjort årets roadmap for klimavenlig teknologiudvikling i Danmark. Udgivelsen skal sætte retning for alle nye innovationsprojekter i 2024 og tager afsæt i strategiske anbefalinger fra Green Power Denmark, Dansk Center for Energilagring (DaCES) og andre af energisektorens brancheorganisationer og videninstitutioner.

AI, cybersikkerhed, sektorkobling, bedre batterier…

Overskrifterne i Energy Cluster Denmarks Roadmap 2024 er mange og favner udviklingstiltag til hele den danske energisektor. Årets roadmap består af en række anbefalinger fra energiklyngens Innovation Boards, som udgøres af energisektorens brancheorganisationer og videninstitutioner. Anbefalingerne skal omsættes til konkrete innovationsprojekter og samarbejder mellem virksomheder, forskere og andre, der i fællesskab kan skabe klimavenlige, konkurrencedygtige energiteknologier. Det fortæller Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.

”Der er ikke langt til 2030, 2045 og 2050. Derfor er det vigtigt, at vi bruger vores tid, økonomiske midler og kompetencer bedst muligt, når det gælder samarbejde om udvikling og demonstration af de teknologiske løsninger, der flytter os i en grønnere retning. Med en række stærke strategiske og teknologiske anbefalinger i ryggen fra vores Innovation Boards, er vi klar til kun at sætte de mest relevante innovationsprojekter i gang i løbet af året,” siger Glenda Napier.

Fra roadmap til innovationsprojekter
De nye strategiske anbefalinger favner de største teknologiske udfordringer, som energisektoren ønsker at løse. Energy Cluster Denmarks bestyrelse vil med udgangspunkt i de strategiske sigtelinjer gøre det nye roadmap operationelt gennem konkrete innovationsprojekter, som Energy Cluster Denmarks medlemmer samarbejder om.

En af de organisationer, der har givet anbefalinger til energiklyngens arbejde med innovationsprojekter i 2024, er Green Power Denmark. Her er hovedoverskrifterne for energiteknologisk innovation blandt andet skalering, industrialisering og sektorkobling.

”Vi er i en international konkurrencesituation, når det gælder innovation og grønne teknologier, og derfor skal vi i en dansk sammenhæng have fokus på vores styrkepositioner og den strategi, der er lagt for forskning og udvikling i Danmark. Derfor er anbefalingerne til energiklyngen vigtige for os. Nu ser vi frem til at se projekter, der driver de strategiske dagsordner frem; samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, der kan sættes i værk til gavn for hele branchen,” siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør, Green Power Denmark.

Energilagring i fokus
Energiklyngens Innovation Boards involverer også DI Energi, Synergi, Dansk Fjernvarme, Brintbranchen, Dansk Offshore og Dansk Center for Energilagring (DaCES). Sidstnævnte arbejder strategisk med energilagring på tværs af videninsititutioner og virksomheder og bidrager også til energiklyngens Innovation Roadmap, når det gælder forskning, demonstration og udvikling indenfor termisk lagring, batteriteknologi, Power-to-X, systemintegration og uddannelse.

”For os er en systemisk tilgang til projekter og partnerskaber afgørende for fremtidens grønne succeser. Vi ser fx at energilagring i stigende grad er i fokus for alle, der arbejder med energisystemet, som en nøgle til grøn omstilling. Vi er derfor glade for at byde ind med anbefalinger til den forskning, udvikling og demonstration, energiklyngen faciliterer,” siger Anne Marie Damgaard, direktør for Dansk Center for Energilagring.

Hent Roadmap 2024
Det nye Innovation Roadmap for 2024 kan hentes af alle interesserede på energycluster.dk

Det er udarbejdet med afsæt i strategiske anbefalinger fra Green Power Denmark, DI Energi, Synergi, Dansk Fjernvarme, Brintbranchen, Dansk Offshore og Dansk Center for Energilagring. Anbefalingerne udgives en gang om året og tegner ruten for de innovationsprojekter og øvrige innovationsaktiviteter, der skal arbejdes med i de partnerskaber, som Energy Cluster Denmark faciliterer på vegne af den danske energisektor.

Spørgsmål om Roadmap 2024?

Emner

Kategorier

Regions


Sammen gør vi Danmark til grøn førernation for innovative og globale energiløsninger.

Kontakt

Jonas Nørholm Larsen

Jonas Nørholm Larsen

Communication Manager Kommunikation +45 2122 4304

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor. Vi bidrager til, at danske virksomheder udvikler ny innovation og teknologiske energiløsninger, som verden efterspørger.

Energy Cluster Denmark
Niels Jernes Vej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark