Gå til indhold
I det internationale innovationsprojekt, 2LIPP, på Bornholm skal en nedlagt kraftværksblok konverteres til et batteri, der lagrer grøn energi. Genbrug af eksisterende infrastruktur kan accelerere den grønne omstilling.
I det internationale innovationsprojekt, 2LIPP, på Bornholm skal en nedlagt kraftværksblok konverteres til et batteri, der lagrer grøn energi. Genbrug af eksisterende infrastruktur kan accelerere den grønne omstilling.

Pressemeddelelse -

Nyt stort europæisk innovationssamarbejde skal sikre videndeling om energilagring

Partnere fra fire banebrydende europæiske innovationsprojekter går sammen og lancerer en månedlig serie af webinarer. Her giver førende eksperter deltagerne værdifuld viden om blandt andet innovative energilagringsteknologier, og det vil være muligt at skabe netværk på tværs af Europa.

Du er hermed inviteret. Fire banebrydende europæiske projekter - Projekt i-STENTORE, Projekt AGISTIN, Projekt SINNOGENES og Projekt 2LIPP - har slået sig sammen for at lancere en række webinarer på månedlig basis, der skal sikre videndeling og netværk inden for energisektoren.

Innovationsprojekterne er finansieret under Horizon Europe Cluster 5. Projekterne skal demonstrere innovative former for lagring og energistyringssystemer, der kan balancere nettet og levere lagret energi, når det er nødvendigt.

Værdifuld indsigt
Partnerne inviterer til en række webinarer, der skal fungere som dynamiske platforme, hvor interessenter kan interagere og dele indsigter, så der bliver skabt en kultur for samarbejde og deling af idéer.

Her kan deltagere dykke ned i relevante emner, udveksle erfaringer og udforske nye tendenser. De fire innovationsprojekter samler ekspertise fra partnere i hele Europa, der dagligt arbejder med teknologiske løsninger om energilagring, så deltagerne kan forvente at opnå værdifuld indsigt, skabe nye forbindelser og åbne nye muligheder.

Det første webinar er planlagt til den 8. maj 2024 kl. 11:00. Temaet vil her være potentialet af innovative energilagringsløsninger. Interesserede parter opfordres til at holde øje med yderligere information og oplysninger om tilmelding.

Bornholm som europæisk pilotprojekt
Danmarks energiklynge, Energy Cluster Denmark, faciliterer det ene af de fire europæiske projekter, 2LIPP. Her vil Bornholms Energi og Forsyning vise, hvordan et gammelt kraftværk på fossile brændsler kan få nyt liv og blive konverteret til et hybridenergilager baseret på grøn energi. Det fungerer som et stort batteri, der lagrer overskydende energi og sender det tilbage i elnettet, når de grønne energikilder fra vind og sol ikke leverer tilstrækkeligt. Partnerne i 2LIPP-projektet er nogle af dem, du kan møde i de kommende webinarer.

Du kan læse mere om alle fire innovationsprojekter her:

2LIPP: 2nd Life to Power Plants

i-STENTORE: innovative Energy Storage TEchnologies TOwards increased Renewables integration and Efficient Operation

AGISTIN: Advanced Grid Interface for Innovative Storage Integration

SINNOGENES: Storage INNOvations for Green ENERgy Systems

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Sammen gør vi Danmark til grøn førernation for innovative og globale energiløsninger.

Kontakt

Rasmus Lund

Rasmus Lund

Pressekontakt Communications Manager Innovationsprojekter, presse, grøn omstilling. 53856038

Energy Cluster Denmark

Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation for den samlede energisektor. Vi bidrager til, at danske virksomheder udvikler ny innovation og teknologiske energiløsninger, som verden efterspørger.

Energy Cluster Denmark
Niels Jernes Vej 14
9220 Aalborg Øst
Danmark