Gå til indhold
Engcon forbedrer den automatiske tilkobling af hydrauliske redskaber

Pressemeddelelse -

Engcon forbedrer den automatiske tilkobling af hydrauliske redskaber

Nu opdaterer Engcon sin "fuldhydrauliske" løsning EC-Oil, som gør det muligt på en sikker måde at tilkoble hydrauliske redskaber automatisk uden at forlade kabinen. Den store nyhed i den opdaterede EC-Oil er et helt nyudviklet elstik af den såkaldte knivmodel med flere kontaktflader, som er blevet flyttet op i toppen af koblingen for at være bedre beskyttet mod olie og snavs.

EC-Oils nye elstik har 12 kraftige ben (6 + 6), som gør det endnu stærkere end forgængeren. Derudover er den opdateredeEC-Oil blevet hårdt testet i vinteren 2016/2017 med ca. 100.000 til- og fra-koblinger i forskellige miljøer med bl.a. snavs, saltvand og sne. Testene har fastslået, at den opdateredeEC-Oil kan klare selv de hårdeste arbejdsmiljøer.

– Testresultaterne har udelukkende været positive, siger John Lundqvist, testansvarlig i Engcons udviklingsafdeling i Strömsund.

Unik kileform giver maksimal kontakt
John Lundqvist forklarer, at hvert ben i stikket er kileformet, og under tilkobling skydes de ca. 20 mm ind i koblingens hun-del, som er fjederbelastet. Dette giver en rensende effekt med maksimal kontakt under alle forhold, hvilket mindsker risikoen for, at maskinen mister den elektriske kontakt med redskabet.

– Vi vil gerne påpege, hvor robuste vores olietilkoblinger til EC-Oil er, siger John Lundqvist og fortæller, at hver bevægelig koblingsdel (hun + han) omfatter en tætnende O-ring, som er nem at komme til, hvilket gør vedligeholdelse lettere. Det er også den eneste O-ring på EC-Oil – i stedet tætnes koblingerne gennem den smarte, koniske form.

– Den enkle og robuste konstruktion gør også EC-Oil til markedets mest økonomisk overkommelige løsning til fuldhydrauliske hurtigskift, tilføjer John Lundqvist.

Levering af den opdaterede EC-Oil begynder i juni 2017
Den opdateredeEC-Oil vil blive bygget til Engcons sikre hurtigskift Q-Safe i størrelserne QS45, QS50, QS60, QS70 og QS80 til gravemaskiner på mellem 6-33 tons. Første model bliver QS60, og de første leverancer forventes klar i midten afjuni allerede i år. Derefter vil de øvrige størrelser blive introduceret løbende i løbet af sommer og efterår. 

Related links

Emner

Kategorier


engcon er verdens førende producent af tiltrotatorer (håndledsfunktion til gravemaskiner) og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners fleksibilitet, præcision og sikkerhed. Med viden, engagement og et højt serviceniveau skaber vi succes for vores kunder.

engcon er en større koncern bestående af moderselskabet engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover 8 salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland, Frankrig og Holland. Ansvarlig for de øvrige markeder er engcon International. engcon-gruppen omsatte i 2016 for ca. 870 mio. SEK med ca. 200 medarbejdere. www.engcon.com

Kontakt

Viktoria Winberg

Viktoria Winberg

Pressekontakt Chief Communication & Marketing Officer + 46 70 316 16 77

Relateret materiale

Om engcon

engcon er en førende global producent af tiltrotatorer og tilhørende redskaber, som øger gravemaskiners effektivitet, fleksibilitet, sikkerhed og bæredygtighed. Under vores eget mærke tilbyder vi et unikt tiltrotatorsystem, der omdanner gravemaskinen til en redskabsbærer, der kan erstatte andre maskiner. Vi møder markedet gennem vores lokale salgsselskaber og et etableret netværk af forhandlere verden over.