Pressemeddelelse -

50.000 danskere har Krak på iPad’en

Kraks nye iPad-app har lagt sig godt til rette i toppen af hitlisten over de mest downloadede gratis-apps til iPad, siden den blev lanceret i marts. Flere end 50.000 danskere har nu app’en liggende på deres iPad, og de har alle fået mere end bare en traditionel søgetjeneste med i pakken. Krak til iPad kombinerer forskellige typer af kort og sociale medier, så det bliver let for brugeren at søge på produkter og firmaer.

- Med Krak til iPad ønskede vi at give brugerne en anderledes og intelligent søgeoplevelse, hvor vi kombinerer forskellige korttyper og sociale medier. Det skal være nyttigt og sjovt at finde personer, firmaer og produkter hos os, og vi er selvfølgelig glade for, at de danske tablet-brugere har taget så godt imod Krak til iPad, siger Pernille Trolle Brøgaard, mobil-produktchef i Eniro Danmark, der står bag Krak.

Krak til iPad trumfer andre favorit-apps
Med de mange downloads slår Kraks iPad-app sværvægtere som blandt andet Facebook, Skype og Wordfeud, når man kigger på listen over de mest downloadede apps lige nu*. Også populære apps som Spotify og Angry Birds HD Free må se sig slået på hitlisten.

 

Om Krak til iPad

  • Kan hentes gratis i App Store: http://itunes.apple.com/dk/app/krak-til-ipad/id505454571?l=nb&mt=8
  • Søgning tager udgangspunkt i Krak-kortet med mulighed for at skifte mellem gadefoto, luftfoto, hybridkort og traditionelt kort
  • Du kan søge i forudindstillede kategorier eller via fritekst
  • App’en indeholder Kraks produktsøgning, hvor du nemt og hurtigt kan finde nærmeste forhandlere af bestemte produkter, mærkevarer eller services
  • Søgeresultaterne vises på kortet, med mulighed for at vælge 360-graders gadefoto i større byområder
  • Søgeresultaterne kan sorteres efter nærhed, brugerbedømmelser eller alfabetisk
  • App’en indeholder Facebook-integration, så du kan se, hvor dine venner har tjekket ind i løbet af de seneste 48 timer
  • Ruteplan med nem kobling til gadefoto og deling via e-mail

Se en kort film, der demonstrerer Kraks nye iPad-app: http://youtu.be/PBRZY1HQ468

 

*Kilde: iTunes App Stores aktuelle hitliste for gratis-apps d. 24/5 2012

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • krak
  • produktsøgning
  • ipad
  • søgetjeneste
  • app
  • pernille trolle brøgaard
  • ruteplan

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens førende søgevirksomhed. Forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe services og produkter – både via internettet, telefonbøger og mobiltelefoner. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for interesserede forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg. Eniro fører købere og sælgere sammen.
Eniro har 3.600 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.
Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte. Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt