Pressemeddelelse -

Følg Giro d’Italias indtog i Midtjylland på Krak.dk

Ivrige Giro d’Italia-fans og andre stedforvirrede danskere kan nu komme helt tæt på deres cykelhelte med Krak. Krak har nemlig offentliggjort ruterne til starten på verdens hårdeste cykelløb på Danmarks mest brugte korttjeneste, Krak.dk. Her kan danskerne inspicere de tre cykelruter og planlægge, hvordan de nemmest kommer til at se stjernerytterne fra første parket.

Det er ikke de antikke italienske bjerglandsbyer, der danner kulissen, når startskuddet på årets Giro d’Italia d. 5. maj lyder i Herning. Herning, Horsens og de mange midtjyske kommuner, feltet kører igennem, sætter derimod scenen, og de grå Dolomitter er altså i første omgang skiftet ud med forårsgrønne Ejer Bavnehøj og et vindblæst Vestjylland. Selv om Danmark som bekendt er et lille land, tilbyder Krak.dk de titusindvis af tilskuere en hjælpende hånd til at finde rundt om ruten:

”Giro d’Italia bliver uden sammenligning årets største sportsbegivenhed i Danmark, så vi forventer tilskuere fra hele landet. Og nu kan danskerne bruge Krak.dk til at få overblik over ruten og planlægge, hvor de vil opleve Schleck, Basso og de andre stjerner i løbet,” siger marketing- og kommunikationschef i Eniro Danmark A/S, Lotte Præstgaard.

Hos arrangørerne, Giro-Start 2012 Herning-Horsens, der har stået bag arbejdet med at få løbet til egnen, er forventningsglæden heller ikke til at overse. Eventmanager Astrid Andreassen forklarer:

”Giro d’Italia regnes for et af verdens mest betydningsfulde cykelløb, og de har aldrig tidligere gæstet Skandinavien, så vi er meget stolte over at kunne byde de 198 ryttere og 300 officials velkomne,” siger hun og fortsætter:

 ”Vi glæder os meget til at få de danske familier ud og opleve verdens bedste cykelryttere gå i krig med de danske bakker. Det bliver en kæmpe oplevelse både for de lokale og for resten af landets cykelentusiaster.”

Sådan ser du Giro d’Italia-ruten på Krak.dk:
- Gå ind på Krak.dk og vælg fanen Kort (direkte link: http://map.krak.dk)
- I højre side af skærmen finder du en boks med overskriften ”Vis på kortet”. Når du folder boksen ud, kan du klikke de tre Giro d’Italia-ruter til og fra på kortet.
- Nu kan du zoome ind og ud på kortet og se ruten i detaljer.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • krak
  • giro d'italia
  • cykling
  • etaper
  • lotte præstgaard
  • kort
  • herning
  • horsens

Om Eniro Danmark A/S
Eniro er Nordens førende søgevirksomhed. Forbrugere og virksomheder kan benytte Eniros medier til nemt at finde ud af, hvor de kan købe services og produkter – både via internettet, telefonbøger og mobiltelefoner. Med hjælp fra Eniro kan annoncører aktivt markedsføre sig over for interesserede forbrugere og virksomheder, finde nye kunder og øge deres salg. Eniro fører købere og sælgere sammen.
Eniro har 3.600 ansatte i de nordiske lande og Polen. Eniro har været noteret på OMX Nordic Exchange Stockholm siden 2000 og har hovedsæde i Stockholm.
Eniro Danmark udgiver blandt andet online- og mobilsøgetjenesterne Krak, Proff og De Gule Sider samt Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kraks Kortbøger. I Danmark har Eniro ca. 430 ansatte. Læs mere på www.eniro.com.

Kontakt