40 år med fertilitetsbehandling: Reagensglasbørn har reddet befolkningstallet

I oktober 1983 kom et af de helt store gennembrud inden for fertilitetsbehandling, da landets første reagensglasbarn blev født. I dag 40 år senere er hvert ottende barn, der bliver født i Danmark, skabt ved fertilitetsbehandling.

I løbet af de seneste 40 år er langt over 100.000 danskere blevet undfanget ved fertilitetsbehandling. Forskningen har siden starten af 1980’erne taget stormskridt, og alene fra 2015 til 2022 er succesraten på fertilitetsbehandling steget fra 15 til 20 procent. Svend Lindenberg var med til at undfange Danmarks allerførste reagensglasbarn, og ifølge ham er udviklingen ikke bare gået hurtigt – den har spillet en afgørende rolle for landets befolkningstal.

– Fødselstallet ville have været omkring 10 procent lavere i Danmark, hvis vi ikke havde haft den udvikling indenfor fertilitetsbehandling. Det ser ud til, at andelen kun vil blive større i fremtiden, siger Svend Lindenberg, der er overlæge på Copenhagen Fertility Center og professor emeritus i human reproduktion.

Udviklingen af kunstig befrugtning

Tilbage i 1983 var kunstig befrugtning et ømtåleligt emne i samfundsdebatten. Tegninger af fostre i reagensglas og en ophedet etisk debat om at fabrikere børn kunstigt fyldte aviserne og diskussionerne. I dag er fertilitetsbehandling blevet en integreret del af samfundet, både for den enkelt ufrivilligt barnløse men også for samfundet og medico-industrien.

– Når man tænker på, hvordan vores forskning blev modtaget dengang, så var det svært at forestille sig, hvilken betydning fertilitetsbehandling ville have 40 år senere. Det er jo en kæmpe succes, men det er også en stor udfordring for samfundet. Den ufrivillige barnløshed har aldrig været større, og fertilitetsbehandling kommer til at spille en stor og afgørende rolle i fremtiden også. Ligeledes er en stor medico-industri vokset frem i ”Medicon-Valley” regionen omkring hovedstaden på baggrund af den udvikling, siger Svend Lindenberg.

Nødvendigheden for den fortsatte udvikling indenfor fertilitet handler netop om den samfundsudvikling, der er fundet sted inden for fødselstallet, der er nede på 1,5 barn per kvinde, og ufrivillig barnløshed er den hyppigste kroniske sygdom blandt danskere i alderen 25-44 år. Professor ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved afdelingen for fertilitet på Rigshospitalet Anja Pinborg, har i over 20 år forsket i IVF, og hun mener, at fortsat forskning bliver væsentlig for fødselstallet.

– Vi har de seneste mange år rykket os enormt, når det kommer til nedfrysning af æg, hvilket har højnet succesraten. Samtidig har forskningen i flerfoldsfødsler båret frugt, så vi nu oplever langt færre end tidligere. Det er med til at øge sikkerheden og kvaliteten, siger Anja Pinborg.

Det kan blive endnu billigere i Danmark

Udgifterne på fertilitetsbehandling i Danmark er blandt de laveste i verden. Det skyldes blandt andet, at flere regioner har valgt at udlægge behandlingen til gynækologisk speciallægepraksis under sygesikringen. Det har rykket behandlingen tættere på patienterne, gjort regningen billigere og nedbragt ventetiden. Svend Lindenberg mener derfor, alle danske regioner burde følger trop og flytte fertilitetsbehandlingen fra store sygehuse til speciallægepraksis.

– Den danske fertilitetsteknologi er blandt de bedste i verden. Behandlingen er også blevet så simpel, at også speciallæger i speciallægepraksis kan udføre den. Vi har set, at det er med til at holde udgifterne og ventelisterne nede, og det er jo til stor fordel for patienterne. Derfor bør hovedparten af fertilitetsbehandlinger nu forgå i speciallæge praksis og ikke på sygehusene, siger Svend Lindenberg.