Gå til indhold
Aalborg Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør

Pressemeddelelse -

Aalborg Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør

Den 14. marts åbner Basic & More ny butik i Aalborg Storcenter med blandt andet boliginteriør og isenkram fra rest- og overskudslagre. Åbningen sker efter massiv interesse fra aalborgenserne for kædens butik i midtbyen.

Torsdag den 14. marts kl. 9.00 slår Basic & More dørene op til en ny livsstilsbutik med et stort udvalg af boliginteriør, keramik og isenkram, der blandt andet kommer fra overskudslagre, har skønhedsfejl, er fejlemballeret eller udgået. Butiksåbningen sker grundet stor efterspørgsel fra aalborgenserne på Basic & More’s hurtigskiftende udvalg af prisvenlige livstilsprodukter i butikken på Bredegade 5.

Butiksåbningen i Aalborg Storcenter markeres med 20 procent på alle varer fra torsdag den 14. marts - til og med søndag den 17. marts. På åbningsdagen er der goodiebags med små overraskelser til de første 150 kunder.

Vi er meget forventningsfulde omkring åbningen af vores nye butik, som skyldes et stærkt fremmøde i vores butik i Bredegade. Vi ønsker at gøre originale mærkevarer til priser, der er til at betale, endnu mere tilgængelige. Derfor glæder det os, at vores koncept om at indkøbe og sælge varer billigt falder i god jord hos aalborggenserne, siger Søren Bryske Larsen, administrerende direktør i Basic & More.

Nye varer på hylderne hver uge

Hver uge kan kunderne som i Bredegade forvente nye varer på hylderne hos Basic & More’s butik i Aalborg Storcenter, der bliver den 14. af sin slags i Danmark.

Vi bestræber os på at holde et flow i produktnyhederne og derfor kan der hver eneste uge findes nye varer i butikkerne. Vi har især fokus på indkøb af originale mærkevarer, som er det kunderne efterspørger, siger Søren Bryske Larsen.

Bredt sortiment af livsstilsprodukter

Hos Basic & More i Aalborg Storcenter findes der livsstilsprodukter i alle afskygninger som blandt andet isenkram, boliginteriør, accessories, smykker, mad og delikatesser. Butikken fører desuden et fast produktudbud fra eget brand, mens hovedparten af varerne kommer fra danske og internationale brands.

Vi fører et bredt sortiment af livsstilsprodukter til lave priser, som rammer godt ned i tidsånden, hvor en nem og bekvem handelsoplevelse vægtes højt. Tid er i dag en vigtig ressource for mange mennesker, og frem for at skulle i flere forskellige butikker, kan man fylde kurven med de ting, man mangler til hjemmet eller sig selv, eller finde en personlig gave, til en man har kær, siger Søren Bryske Larsen.

Basic & More’s nye butik vil fremover følge Aalborg Storcenters åbningstider torsdag fra kl. 10.00 til 19.00 samt lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 16.00.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Basic & More er stiftet i 2021 og har foreløbigt 13 butikker fordelt i landet, med flere på vej i blandt andet Frederiksberg Centret. Virksomheden er ejet af lokale stiftere, samt Ree-familien som siden januar 2022 har investeret i selskabet. Senest er ejerkredsen blevet udvidet med Niels Holch Povlsen i 2023. Læs mere på www.basicandmore.dk

Kontakt

Søren Bryske Larsen

Administrerende direktør, Basic & More (+45) 31 32 98 16

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum