Gå til indhold
I sommeren 2020 fik en konsulent hos den kendte betalingstjeneste, Nets, en god ide. Emil Sunesen gik selvstændig og udviklede betalingskonceptet Advisoa, der nu tager kampen op mod de helt store spillere på markedet. Foto: PR.
I sommeren 2020 fik en konsulent hos den kendte betalingstjeneste, Nets, en god ide. Emil Sunesen gik selvstændig og udviklede betalingskonceptet Advisoa, der nu tager kampen op mod de helt store spillere på markedet. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Brød ud af Nets og lavede konkurrent – nu tiltrækker de kendte millioninvestorer

Tech Startup-virksomheden Advisoa, der tilbyder betalingsløsninger til virksomheder over hele verden, har siden opstarten i 2020 oplevet en massiv fremgang. Det får nu to velkendte investorer til at skyde millioner i foretagendet.

I sommeren 2020 fik en konsulent hos den kendte betalingstjeneste, Nets, en god ide. Emil Sunesen gik selvstændig og udviklede betalingskonceptet Advisoa, der nu tager kampen op mod de helt store spillere på markedet. Året efter kom endnu en Nets-konsulent, Gabriel Sativa til, og målet med den nye tjeneste var fra start at gøre det nemmere og billigere for især virksomheder i SMV-segmentet og helt nye startups at tilknytte en betalingsløsning til deres forretning.

– Både fysiske butikker og webshops er meget afhængige at af have en betalingsløsning, som er effektiv, sikker og ikke mindst dækker kundernes behov. Med vores baggrund i Nets kender vi branchen bedre end de fleste, og derfor har vi kunne rådgive og bygge en platform, hvor virksomheder får den bedst mulige løsning i forhold til deres behov, siger Emil Sunesen, der er stifter og CEO direktør i Advisoa og uddyber:

– Vi så for mange år siden, at der var et hul i markedet i forhold til at revolutionere hele betalingsbranchen. Derfor satte vi os for at skabe en digital platform, som sikrer kunderne gennemsigtighed og løsninger, der passer individerne og de enkelte virksomheder samt giver markant bedre vilkår og priser, end man som erhvervsdrivende selv kan gå ud og få. Den grundtanke blev startskuddet til det, vi kalder fremtidens betalingshus.

Prominente investorer

Coronapandemien betød, at virksomheden først fik rigtig vind i sejlene i 2021, og siden da er det kun gået fremad for de to iværksættere. Alene sidste år har Advisoa forhandlet betalingsløsninger for 1.700 kunder med en total volumen på 4,5 milliarder kroner.

Fremgangen får nu to højtprofilerede investorer til at lave en millioninvestering i virksomheden. En af dem er inverteringsselskabet Bjergegaard & Co, der er stiftet af brødrene Anders og Martin Bjergegaard.

I Bjergegaard & Co. er vi vilde med at investere i projekter, som skaber bedre vilkår og muligheder for startups og SMV’er. Det koncept, som Advisoa nu har sendt ud på markedet, har allerede vist, at 8 ud af 10 af kunder kan barbere omkring 40 procent af deres omkostninger til betalingsløsningen. Da vi spottede det, var det egentlig en ret nem beslutning at investere penge i de to dygtige iværksættere, siger Martin Bjergegaard.

Den anden partner i millioninvesteringen er arkitekt- og byggefirmaet Lind & Risør. Virksomheden begyndte for fem år siden at investere i startups og var blandt andet en af de tidlige investorer i Too Good To Go, som har rejst flere hundrede millioner kroner til at bekæmpe madspild.

Flere skud på stammen

Investeringen fra Bjergegaard & Co samt Lind & Risør giver Advisoa-stifterne en stærk tro på, at virksomheden kan skaleres markant i fremtiden, så de kan udleve missionen om at skabe de bedst mulige betingelser for fremtidige startups og SMV’er.

– Med det økonomiske rygstød, vi får her, får vi skabt det bedst mulige team i forhold til eksekvering af vores strategi. Vi ser store muligheder i de nye investorer, så vi nu kan udbygge vores organisation, investere mere i vores platform, og komme ud på flere markeder, siger Emil Sunesen og slutter:

– Vi har en stærk tro på fremtiden, og betalingsløsningerne er kun første led i vores forretningsplaner. Der kommer mange flere skud på stammen, og for at kunne optimere kundernes oplevelse og virksomhedernes kræfter er målet, at vi i fremtiden vil tilbyde flere forskellige finansielle løsninger, som startups og SMV’er har behov for, eller slet ikke vidste var muligt.

Related links

Emner

Kategorier


Bjergegaard & Co er et investeringsselskab, der ud fra ønsket om at hjælpe andre iværksættere til succes investerer i danske startup-virksomheder. Virksomheden ejes og ledes af brødrene Anders og Martin Bjergegaard samt Søren Rode. www.bjergegaard.co

Kontakt

Martin Bjergegaard

Martin Bjergegaard

Medstifter, Bjergegaard & Co 50 51 91 41

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum