Gå til indhold
900-serien fra Brynje er deres hidtil letteste sikkerhedssko. Foto: PR
900-serien fra Brynje er deres hidtil letteste sikkerhedssko. Foto: PR

Pressemeddelelse -

Brynje lancerer deres letteste sikkerhedssko til dato

Brugerne vil have høj sikkerhed, lang holdbarhed og god komfort – men det må ikke være på bekostning af sikkerhedsskoens vægt, som skal være så lav som muligt. Nu lancerer Brynje deres hidtil letteste model, som udkonkurrerer alle andre i samme sikkerhedsklasse.

Dengang farfar var ung og arbejdsmand, var en sikkerhedssko enten en ubekvem træsko eller en tilsvarende tung sag med hårde såler og af materialer, der gav svedige og trætte fødder. De tider er ovre.

I dag er det arbejdende folk ikke i tvivl. En sikkerhedssko skal kunne det hele: Høj sikkerhed, lang holdbarhed og god komfort. Og så må den på ingen måde være tung at bære rundt på. Vægt og komfort af en sko er nu så afgørende for valget af mærke og model, at skoproducenterne konkurrerer om at reducere skoenes vægt, samtidig med at de sikkerhedsmæssige parametre overholdes.

Seneste våben i det kapløb er Brynjes 900-serie, der er Brynjes hidtil letteste sikkerhedssko på under 500 gram. Det er cirka 100 gram mindre end den hidtil gennemsnitlige Brynje-sikkerhedssko samt tilsvarende modeller med samme slidstyrke fra konkurrenterne.

– Med Brynje 903 Phoenix og 905 Splash har vi overgået os selv og skabt en serie af flotte, komfortable og aldeles lette sikkerhedssko uden at gå på kompromis med den kvalitet, sikkerhed og slidbarhed, som Brynje er kendt for, fortæller ansvarlig produktudvikler hos Sika Footwear, Charlotte Winum.

Den nye 900-serie fra den herningensiske virksomhed afspejler en rivende udvikling i skodesign.

– Jeg har været på museet og finde en af de helt gamle Brynjesko og vejet den. Her er der altså tale om en ordentlig basse på 756 gram. Så der må siges at være sket en hel masse siden da, siger Charlotte Winum med et smil.

Slidnæse eller ej

Den helt store udfordring ved at skabe lette sikkerhedssko er at holde vægten nede uden at slække på egne og brugernes skrappe krav til sikkerhed og holdbarhed, fortæller den erfarne designer.

– Det ville være en helt anden og nemmere opgave at designe den letteste sikkerhedssko på markedet, hvis vi bare kunne ignorere og undvære vigtige features som for eksempel slidnæser. Men det hverken kan eller vil vi, fordi vi så ville gå på kompromis med vores filosofi og DNA, fortæller Charlotte Winum. Hun tilføjer:

– En forstærket slidnæse sikrer, at skoen holder markant længere end modeller uden slidnæse, som hurtigt bliver slidt ned til tåværnet, og derved skal skiftes for at overholde lovkravene. Ingen gider at skulle skifte sko hele tiden, så man skal kunne regne med, at de som minimum kan holde til det daglige slid.

Charlotte Winum og hendes kolleger har med den nye serie taget udgangspunkt i designs fra moderne sportssko og forstærket blandt andet slidnæse og udviklet på sål, indlægssål, foer og strik, så skoen fortsat er åndbar, men stadig, som nogle af de eneste sikkerhedssko på markedet, overholder den nye EN ISO 20345:2022 sikkerhedscertificering.

Brynje 903 Phoenix og Brynje 905 Splash er i handlen nu.

Vejledende pris: 1.299,- (Phoenix) / 999,- (Splash)

Emner

Kategorier


Sika Footwear er en af nordens største udbydere af sikkerhedssko og arbejdsfodtøj til professionelle indenfor en lang række brancher, herunder sundhed og pleje, HORECA, byggeri- og håndværk og til virksomheder inden for industri, levnedsmiddel, medicinal og landbrug. Læs mere på www.sikafootwear.dk

Kontakt

Line Storgaard

Communication Employee, Sika Footwear (+45) 20 80 06 70

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum