Gå til indhold
Plantorama Taastrup bliver Danmarks største af sin slags, når det 15.000 kvadratmeter store have- og oplevelsescenter åbner til foråret. Foto: PR.
Plantorama Taastrup bliver Danmarks største af sin slags, når det 15.000 kvadratmeter store have- og oplevelsescenter åbner til foråret. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Danmarks største Plantorama åbner i Taastrup

I foråret 2023 slår Plantorama dørene op til landets største have- og oplevelsescenter. Børn og voksne gæster skal inspireres i et univers, der pirrer alle sanserne med eksotiske specialplanter, indendørs skovområder midt i restauranten og et nyt område med levende krybdyr.

Plantorama Taastrup bliver Danmarks største af sin slags, når det 15.000 kvadratmeter store have- og oplevelsescenter åbner til foråret. For første gang bliver der skabt flere indendørs skovområder med kolonihavehygge og biodiversitet i øjenhøjde ved legeområdet Spirestrup, og i Dyreliv kan man opleve levende krybdyr og skildpadder, og med et udvidet havesortiment bliver der plads til mange unikke specialiteter.

– Vi er her for at skabe wauw-oplevelser for gæsterne, og sanserne skal pirres overalt. Det indebærer dufte fra såvel planter som mad og forskellige lydscenarier, som understøtter stemningen i de enkelte områder. Vi prøver på at skabe hundredvis af små oplevelser, der udmønter sig i en gennemført, god oplevelse, siger Peter Vang Christensen.

I Plantorama Taastrup kan gæsterne besøge restauranten Restorama på 1. sal, hvorfra man kan sidde og kigge ud over et indendørs stuemiljø og det smukke og eksotiske planteliv. I legeområdet Spirestrup kan børnene slå sig løs i et inspirerende legeunivers, mens forældrene uforstyrret kan nyde en kop kaffe i det helt nye indendørs skovområde ved siden af Spirestrup. Her kommer oplevelser for både de mindste og dem, der kan lide at rutche lidt hurtigere end de andre. Når sulten melder sig, lokker Restorama med sanselige madoplevelser for hele familien tilpasset sæsonen.

– Vi har gennemgået en enorm udvikling over de seneste år, så Plantorama i dag er meget mere end et havecenter. I Dyreliv vil børn opleve, at de går rundt i en jungle blandt krybdyr, skildpadder og kaniner, og der er underholdning og oplevelser at komme efter for hele familien. Med centret i Taastrup hæver vi barren endnu en gang for vores koncepter, siger Peter Vang Christensen, der er administrerende direktør i Plantorama.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Plantorama i Taastrup kommer til at ligge på den såkaldte Vindmøllegrund ved siden af IKEA og bliver i to etager med have-, bolig- og dyreartikler i stueetagen og café, restaurant og legeområde på 1. sal. At det netop er her, det største center bliver placeret, er alt andet end tilfældigt, og forventningerne til lokationen er tårnhøje.

– Vi ligger lige op ad Holbækmotorvejen, og det er nemt at komme hertil på både cykel, i bil og med offentlig transport. Du finder ikke et bedre sted. Potentialet er enormt, og fordi vi får bedre plads, kan vi give vores kunder en masse unikke oplevelser og præsentere vores sortiment i de helt rigtige rammer, siger Peter Vang Christensen og understreger:

– Oplevelsen skal starte allerede ude på parkeringspladsen. Uanset om formålet er indkøb til haven eller en brunch i inspirerende omgivelser med en flok veninder, så er fællesnævneren, at alle går derfra med oplevelser. At skabe oplevelser har været vores store fokus gennem de seneste år, hvilket gæsterne har taget ekstremt godt imod – og i Taastrup når vi nye højder.

Fakta om Plantorama i Taastrup

  • Plantorama i Taastrup bliver med et areal på 15.000 kvadratmeter Danmarks største.
  • Et 1200 kvadratmeter stort areal på taget bliver dækket af 620 solcellepaneller, der årligt skal producere 203.725 kWh, hvilket forventes at give en reduktion i CO₂-emissioner på 95.704 kg/år.
  • Fra tagarealerne vil regnvand blive opsamlet i en tank, der kan indeholde 300.000 liter vand, som skal bruges til vanding af centerets planter.

Emner

Kategorier

Regions


Plantorama er en familieejet virksomhed og – med 13 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af oplevelsescentre. Med et væld af have-, bolig- og dyreartikler giver Plantorama oplevelser og inspiration til hele familien. www.plantorama.dk

Kontakt

Camilla Rønde

Fotojournalist, Plantorama (+45) 60 24 87 74

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum