Gå til indhold
Österreichische Post har valgt danske Re-Zip til at levere det fulde koncept til cirkulær returemballage for potentielt en halv milliard pakker årligt. Foto: Österreichische Post.
Österreichische Post har valgt danske Re-Zip til at levere det fulde koncept til cirkulær returemballage for potentielt en halv milliard pakker årligt. Foto: Österreichische Post.

Pressemeddelelse -

Dansk emballage-virksomhed vinder stort udbud i Østrig

Østrigs nationale postvæsen har netop valgt danske RE-ZIP som ny totalleverandør af cirkulær emballage. Aftalen løber i tre år og omfatter potentielt op mod en halv milliard pakker årligt.

Med blot fem år på bagen er RE-ZIPs cirkulære emballage allerede at finde i langt over 150 danske webshops, og nu tager den europæiske ekspansion et gigantisk hop. Den aarhusianske virksomhed er blevet valgt i et udbud fra det østrigske postvæsen, der håndterer næsten en halv milliard pakker årligt. RE-ZIP skal levere det fulde koncept, der skal styre hele processen fra lager til webshop til kunde og tilbage til Østrigske Post via postkasser og -kontorer, hvorefter emballagen renses og sendes ud igen og igen og igen.

Østrigske Post har store forventninger til RE-ZIP. Med videnskabelig støtte gennemførte vi sidste år en pilottest på deres genbrugsemballage, der viste, at poseemballagen kan genbruges op til 30 gange. Det er på den baggrund vi udvalgte virksomheden som pålidelig partner for emballagen og IT-systemet, og det er et vigtigt skridt i den grønne omstilling, siger Marc Sarmiento, Head of Research & Innovation, Österreichische Post.

80 procent CO2-reduktion

I Østrig blev der sidste år leveret i alt 181 millioner pakker, og med Østrigske Posts internationale koncerner ender deres pakkehåndtering på 433 millioner. Pilottesten viste, at når en RE-ZIP kasseemballage cirkulerede 10 gange, opnår man en CO2-reduktion på mere end 80 procent i forhold til sammenlignelige engangspapkasser. Ved brug af RE-ZIP’s premium pose er der potentiale for en samlet reduktion på 76 procent sammenlignet med en almindelig plasticpose.

Løsningen leverer en tydelig CO2-reduktion. Vi vil gerne være med til at ændre den måde, folk tænker pakkepost på, og med RE-ZIP gør vi det nemt for både afsendere og modtagere. Derudover leverer RE-ZIP det fulde koncept, der sætter det hele i system, og som gør den logistiske del simpel, hvilket er en stor fordel for os, siger Marc Sarmiento.

Udover emballage leverer RE-ZIP det fulde IT-system, som virksomheden de seneste år har udviklet, og som gør onboarding af webshops og returpunkter hurtig og simpel.

– Det er klart IT-delen, som fylder mest i aftalen med Österreichische Post, og som allerede er blevet implementeret hos dem. Det er uden tvivl vores største aftale til dato, og vi er stolte af at blive udvalgt i så stort et udbud. Østrigske Post er en klar pioner inden for postale virksomheder i verden, og jeg håber, mange nu følger dem. Samtidig viser aftalen, hvor langt vi er kommet på kort tid i vores udrulning af cirkulær emballage i Europa, siger Thomas Fugl, CCO hos RE-ZIP.

Globale ambitioner

Hos RE-ZIP er den østrigske aftale et skridt på vejen. Tidligere er der lavet aftaler i Polen, England og Belgien, mens der i skrivende stund blandt andet arbejdes på aftaler i Holland, Tyskland og Frankrig. Men aarhusianerne tænker stort, og ud over at dække hele Europa, vil de også til lande som USA, Australien og Japan.

– Vi går efter verdensmarkedet. Vi vil etablere digitale såvel som fysiske ”motorveje” for cirkulær emballage i samarbejde med partnere som Østrigske Post og dermed sikre, at brugen af engangsemballage i e-handlen reduceres markant de kommende år. Det lyder måske ambitiøst, men vi har skabt et koncept, der er ekstremt simpelt for både webshops, distributører og forbrugere at anvende, det er billigt og det sparer store mængder CO2. Så det er vitterligt en no-brainer, siger Thomas Fugl.

Related links

Emner

Kategorier


Læs mere om RE-ZIP konceptet her www.re-zip.dk

Kontakt

Thomas Fugl

CCO og medejer, RE-ZIP +45 20 34 03 14
Bo Bach Boddum

Bo Bach Boddum

Direktør og medejer, RE-ZIP 60 70 70 90

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum