Gå til indhold
Dansk sæd og høj kvalificeret fertilitetsbehandling er populært blandt udlændinge. Især englændere og tyskere valfarter til Danmark for at få den behandling, der kan give dem deres drømmebarn. Foto: PR.
Dansk sæd og høj kvalificeret fertilitetsbehandling er populært blandt udlændinge. Især englændere og tyskere valfarter til Danmark for at få den behandling, der kan give dem deres drømmebarn. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Dansk sæd hitter i udlandet

Dansk sæd og høj kvalificeret fertilitetsbehandling er populært blandt udlændinge. Især englændere og tyskere valfarter til Danmark for at få den behandling, der kan give dem deres drømmebarn.

I 2022 var 40 procent af alle inseminationsbehandlinger med donorsæd på de danske fertilitetsklinikker udført på udenlandske kvinder. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsens databank. Dermed er tallet igen stødt stigende efter pandemien, hvor også fertilitetsbehandling blev ramt af restriktioner. Fertilitetsturismen trives altså i bedste velgående i Danmark, selvom fertilitetslovgivningen i flere europæiske lande de seneste år er blevet mindre restriktiv.

De danske fertilitetsklinikkers popularitet, kan tilskrives flere faktorer. For selvom det nu er lovligt i mange lande for homoseksuelle og singler at få fertilitetsbehandling, er der flere steder, hvor rettighederne til behandlingen er stærkt begrænset. Det fortæller Jens Michael Hertz, speciallæge i klinisk genetik og professor ved Syddansk Universitet.

– Udover de lovmæssige begrænsninger i de enkelte lande, kan der også være restriktioner i forhold til valg af donor. Samtidig kan en anden årsag være, at der er mange lande, hvor priserne for behandling er meget høje. Det betyder, at flere vælger at tage til Danmark, hvor priserne er væsentlig lavere, siger Jens Michael Hertz.

80 procent udenlandske kunder

Den store interesse fra internationale patienter mærker man tydeligt hos Diers Klinik i Aarhus, hvor 80 procent af kunderne er fra andre lande end Danmark. Klinikken tilbyder IUI-behandling, som er den enkle inseminationsbehandling med kendt eller ukendt donor.

– At størstedelen af vores kunder her på klinikken er udenlandske viser, at vi i Danmark har et yderst veludviklet fertilitetsprogram. Kunderne fortæller os, at de i deres egne lande ofte bliver presset til IVF-behandling. Men mange har et stort ønske om at få inseminationsbehandling i naturlig cyklus uden hormoner. Derfor vælger de at rejse til Danmark, fordi vi er langt fremme indenfor den behandling, siger Liza Diers, direktør og ejer af Diers Klinik og uddyber:

Helt lavpraktisk handler det også om pris, da en tur til Danmark med behandling og rejseudgifter stadig er væsentlig billigere end fertilitetsbehandlingen i blandt andet Tyskland og England. Samtidig fortæller kunderne, at vi her i landet er bedre til at rådgive, og kunderne føler sig hørt og forstået som mennesker. Det giver mange en tryghed, og det er væsentligt, når man står i en følsom position som mange af vores kunder gør.

Fertilitetsturismen er fremtidssikret

Danmark er ét af de eneste lande i verden, hvor brugen af både åbne og anonyme donorer er tilladt, og samtidig er udvalget af donorer meget stort sammenlignet med for eksempel Tyskland. Det er, ifølge Martin Lassen, Chief Commercial Officer ved sædbanken Cryos International, en væsentlig faktor for de mange udenlandske kunder.

– Vi oplever, at vores donorregister generelt er et stort trækplaster for udlændinge. Men man kan sige, at det er hele pakken, som de udenlandske kunder søger. Og Danmark har særligt professionelle og erfarne fagpersoner inden for fertilitetsområdet, som bidrager til, at vi i øjeblikket er blandt toppen af de lande i verden med den største andel af fødsler, som er hjulpet på vej af fertilitetsbehandling, fortæller Martin Lassen og uddyber, at Danmarks position kun vil blive styrket i fremtiden:

– Mit bud er, at Danmark også i fremtiden vil være et eftertragtet sted for udlændinge at modtage behandling. Det skyldes blandt andet de korte ventetider på behandling, vores tilgang til donorer samt den ekspertise, som danske fagpersoner har oparbejdet inden for fertilitetsområdet over flere årtier.

Related links

Emner

Kategorier


Diers Klinik er en fertilitetsklinik beliggende i Aarhus. Liza Diers startede klinikken tilbage i 2006 og klinikken er specialiseret i insemineringsbehandlinger uden hormoner. Størstedelen af deres kunder kommer fra andre lande end Danmark. www.diersklinik.dk

Kontakt

Line Lorenz

Fertilitetskoordinator, Diers Klinik ApS (+45) 26 24 97 27

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum