Gå til indhold
For at øge energieffektiviteten på hovedkontoret og i fem datacentre har den danske techgigant team.blue investeret et stort millionbeløb i ny teknologi. Samtidig opfordres medarbejderne til at tage mere ansvar.
For at øge energieffektiviteten på hovedkontoret og i fem datacentre har den danske techgigant team.blue investeret et stort millionbeløb i ny teknologi. Samtidig opfordres medarbejderne til at tage mere ansvar.

Pressemeddelelse -

Dansk techgigant investerer tocifret millionbeløb i energibesparelser

For at øge energieffektiviteten på hovedkontoret og i fem datacentre har den danske techgigant team.blue investeret et stort millionbeløb i ny teknologi. Samtidig opfordres medarbejderne til at tage mere ansvar.

Med hosting af mere end 250.000 kunders it-løsninger, hovedsædet i Skanderborg på 4.000 kvadratmeter og yderligere et kontor i København, er energiforbruget hos den danske it-virksomhed team.blue enormt. Som konsekvens har virksomheden, der i dag har mere end 190 ansatte i Danmark, investeret et stort millionbeløb i ny teknologi, og med en række nye tiltag skal det samlede energiforbrug nedbringes markant.

– Vi ønsker at have så lille en påvirkning som muligt på miljøet, og derfor tog vi for en del år siden springet og skiftede til grøn strøm fra dansk vindkraft og nordisk vandkraft. Det er imidlertid ikke nok, hvis vi for alvor skal nedbringe vores samlede energiforbrug, og derfor fortsætter vi med at investere massivt i grønnere og mere miljøskånsomme løsninger,

siger Ole P. Jensen, der er CTO for team.blue Denmark og uddyber:

– Især tre meget konkrete tiltag i vores datacentre har fået bolden til at rulle fra dag ét. Her har vi proaktivt skiftet vores hardware til nye og mere energieffektive modeller, så vi kan drive mere med mindre. Samtidig konsoliderer vi så meget af vores netværksinfrastruktur, som vi overhovedet kan med det formål at have så få netværksenheder som muligt. Endeligt har vi udskiftet de storage-systemer, vi bruger til primær produktion – altså livedata - til NVME/SSD, fordi disse teknologier er meget mere energieffektive.

Tænk som I gør derhjemme

Ambitionerne om reduceret energiforbrug har indflydelse på mere end bare datacentrene, og virksomhedens to kontorer i Skanderborg og København skal derfor også spare på energien. For at optimere indsatsen er der blevet sat endnu flere sensorer/integrationer op, så lyset automatisk slukker, når medarbejderne går hjem, og meget it-udstyr slukkes efter endt arbejdsdag.

Ifølge Ole P. Jensen har ledelsen opfordret medarbejderne til at tage endnu mere ansvar.

– Hvis vi skal i mål med vores energisparre-mission, er det afgørende, at alle medarbejdere spiller med. Det gælder uanset, hvor de sidder i organisationen. Derfor har vi opfordret vores ansatte til at tænke og handle, fornuftigt, som de gør derhjemme. Det kan for eksempelvis være at slukke lyset, hvis man forlader et rum uden sensor, åbne vinduet, i stedet for at tænde for aircondition eller at slukke computerens skærme, når man går i møde eller til frokost.

Jeg tror, at vores generation af medarbejdere har en naturlig forventning om, at vi gør de her tiltag. Det er ikke noget vi fejrer eller fremhæver specielt meget. Det er bare sund fornuft. Så der har ikke været en negativ reaktion på de tiltag vi tager. Men det havde der nok været, hvis vi ikke gjorde noget, siger Ole P. Jensen.

Flere tiltag på vej

De mange opstartede sparetiltag får ikke team.blue til at læne sig tilbage i stolen. Flere initiativer er under opsejling.

– Vi arbejder på at skifte dele af vores netværksplatforme. Det gør vi på grund af teknologiens udvikling, men også for yderligere at konsolidere platforme, der i dag drives af flere enheder per datacenter til fremadrettet kun at drives af enkelte. Samtidig arbejder vi aktivt på endnu mere IOT og smart energy-automatisering på kontoerne, afslutter Ole P. Jensen.

team.blue er en paraplyorganisation, der dækker over mange opkøb og mange selvstændige virksomheder. team.blue Denmark består af 4 brands: DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.

Related links

Emner

Kategorier


team.blue blev skabt i 2019 gennem en fusion af Combell Group, TransIP og Register Group, og tilbyder digitale værktøjer som hosting, e-mail og applikationer til mere end 2,5 mio. kunder i Europa. Gruppen beskæftiger mere end 1900 specialister i 17 lande med et klart mål om at forme den nyeste teknologi til stærke digitale løsninger til virksomheder i hele verden. Se mere på team.blue

Kontakt

Ole P. Jensen

Ole P. Jensen

CTO team.blue Denmark A/S (+45) 70 40 00 00

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum