DEBAT: DR’s programserie ’Stik mig smuk’ er ikke public service

Programserien 'Stik mig smuk' udforsker den stigende efterspørgsel på kosmetiske behandlinger i Danmark. Serien synes dog mere optaget af at fremme foragt og kontrovers end at opfylde sit public service-mandat.

Af Sarah Crone, formand for Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker og medejer af Cosmo Laser

Efter lanceringen af DR's nye programserie 'Stik mig smuk' har jeg som brancheformand oplevet en øget interesse for den kosmetiske branche. Både medier, der søger kommentarer, og min omgangskreds og netværk søger svar på spørgsmålet: Er virkeligheden i en kosmetisk klinik, som den bliver skildret i DR's 'Stik mig smuk'-dokumentar?

Med et indgående og mangeårigt kendskab til branchen er mit svar klart nej. DR's serie følger en række personer fra 18 år og op, der ønsker at transformere deres udseende med blandt andet botox og fillers. Desværre præsenterer serien et skræmmebillede ved primært at fokusere på ekstreme tilfælde, hvor personer er dybt afhængige af kosmetiske behandlinger. Selvom ’Stik mig smuk’ viser både vellykkede og fejlslagne behandlinger, formidler den, at der grundlæggende skulle være høj risiko forbundet med kosmetiske indgreb, både fysisk og mentalt.

Skildringen vækker stor foragt i branchen, og i en tid, hvor et public service-medie som DR burde gå forrest i at oplyse og nuancere, er det skuffende at se dem i jagten på sensation og kontrovers. Selvom den yngre aldersgruppe i stigende grad er målgruppen hos kosmetiske klinikker, vil størstedelen af landets autoriserede klinikker ikke behandle en ung, usikker klient, der ønsker ekstreme resultater. De prioriterer i stedet en grundig dialog og rådgivning med fokus på etisk og saglig behandling.

Det er korrekt, at der er danske klinikker, der handler uetisk og behandler klienter uden hensyntagen til branchens faglige standarder, men de udgør en mindre del af det samlede antal kosmetiske klinikker. I Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker arbejder vi aktivt på at etablere en mærkningsordning i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed for at skabe klarhed om, hvor man kan henvende sig for konstruktiv og pålidelig rådgivning samt en tryg behandling.

Det bør også bemærkes, at behandlinger med botox og filler ikke er de mest efterspurgte blandt de unge, som derimod typisk ønsker behandling for problemer med akne, ar, solskader og uønsket hårvækst. Generelt søger kunderne hos de kosmetiske klinikker ofte diskrete behandlinger frem for ekstreme ændringer. Behandlingerne finder ofte sted diskret, og resultaterne er ikke nødvendigvis åbenlyse, hvilket betyder, at mange flere, end de fleste forventer, har fået behandlinger. En ny markedsundersøgelse foretaget af analysebureauet Holst Mouritzen for Cosmo Laser viser, at 38 procent af danskerne mellem 18 og 70 år har fået eller overvejer en kosmetisk behandling, hvilket inkluderer behandlinger som botox, filler, fedtfrysning og permanent hårfjerning.

Mediernes fordomme og frygt over for kosmetiske behandlinger gør, at de ikke adresserer et væsentligt spørgsmål inden for en public service-kontekst: Hvordan sikrer man som forbruger en pålidelig og tryg kosmetisk behandling? Kort fortalt er troværdige klinikker registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister, og de skal have en læge til stede under forundersøgelser til visse behandlinger, herunder botox. Man bør være opmærksom på manglende lægepræsentation, og hvis behandleren undlader at rådgive om risici og bivirkninger eller mangler at tilbyde betænkningstid, bør man være skeptisk.

I lyset af DR's manglende public service håber jeg, at vi fremover kan føre en mere nuanceret og saglig diskussion om, hvordan samfundet kan adressere mistrivsel og lavt selvværd hos unge fra forskellige perspektiver, frem for at rette kritikken mod kosmetiske behandlinger baseret på stereotype skræmmekampagner.