Gå til indhold
Det kan desværre være utrygt og decideret farligt at arbejde på det danske vejnet. Det kan sjakbajs Simon B. Seehausen skrive under på, da en kollega blev kørt ned med vilje af en vred bilist. Foto: PR
Det kan desværre være utrygt og decideret farligt at arbejde på det danske vejnet. Det kan sjakbajs Simon B. Seehausen skrive under på, da en kollega blev kørt ned med vilje af en vred bilist. Foto: PR

Pressemeddelelse -

Det er farligt at vejarbejde: Han kørte min kollega ned med vilje!

Det er blevet farligere at arbejde på de danske veje: I sidste uge blev Simon B. Seehausens kollega kørt ned med vilje af en vred bilist. Asfaltproducenten Peab Asfalt støtter op om Vejdirektoratets nye kampagne om sikkerhed på vejene for vejarbejdere og bilister.

Statistikken taler sit tydelige sprog om situationen på vejene: Der skete flere ulykker ved vejarbejder i 2022 end nogensinde før med 347 materiel- og personulykker mod 327 ulykker i 2021, 292 ulykker i 2020 og 318 ulykker i 2019 som de næst værste år.

Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at det kan være en utrygt og decideret farligt at arbejde på det danske vejnet. Det kan sjakbajs Simon B. Seehausens, skrive under på. Han bruger langt de fleste af sine vågne timer som vejarbejder på at udbedre vejene for bilisterne for Peab Asfalt.

Men taknemmeligheden fra bilisterne er til at overse. Vejarbejderne på de danske veje oplever nemlig dagligt aggressiv adfærd med skældsord, fuckfingre, kastede dåser og alt for mange bilister, som kører faretruende hurtigt og for tæt på Simon og hans kolleger.

For få arbejdsdage siden oplevede Simon B. Seehausens så det mest ekstreme, han endnu har prøvet i de to et halvt år, han har arbejdet som vejarbejder:

– Efter en ophedet diskussion valgte en vred bilist simpelthen at køre min kollega ned. Han slap heldigvis med livet i behold, siger Simon B. Seehausen. Han tilføjer:

– Som vejarbejder oplever man desværre dagligt mange tilfælde af voldsomt roadrage, og at bilisterne ignorerer skiltene og de foranstaltninger, der er stillet op for at beskytte os, når vi arbejder. Det er hård kost at føle sig i farezonen hver dag, man er på arbejde, og selv om vi efterhånden har prøvet lidt af hvert, så kan en oplevelse som den her ikke undgå at sætte sig på psyken.

Kampagner virker, men hukommelsen er kort

Simon B. Seehausens oplevelse taler ind i problematikken som kampagnen ’Pas på os der vejarbejder’, der netop er søsat af Vejdirektoratet, italesætter. Kampagnen er den seneste sikkerhedskampagne af mange, som myndighederne og asfaltindustrien har gennemført inden for en kort årrække.

– Det er desværre nødvendigt jævnligt at minde bilisterne om at køre sikkert og ansvarligt nær vejarbejde. Kampagnerne virker, hvilket vi kan se på at, antallet af ulykker og farlige situationer falder i den tid, der er skilte oppe ved vejene. Men hukommelsen er åbenbart kort, for den farlige kørsel vender hurtigt tilbage til normalen igen, udtaler administrerende direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl, som har et klart og tydeligt budskab til bilisterne:

– Kør nu ordentligt! For alles skyld.

Budskabet resonerer hos Simon B. Seehausens øverste leder, Claus Terkildsen.

– Medregnet tilsynsførende har vi hos Peab Asfalt tæt ved 230 folk, der samlet arbejder cirka 500.000 timer på vejene om året, så vi støtter naturligvis fuldt op om Vejdirektoratets kampagne. I sidste ende gælder det jo om at få alle sikkert hjem, når arbejdsdagen er omme. Og det gælder uanset om man er på vej hjem i bil, eller om man arbejder på selve vejen, siger Claus Terkildsen, CEO hos Peab Asfalt. Han tilføjer:

– Vi har nok alle på et tidspunkt følt vrede eller frustration, når tingene ikke går som planlagt. Men husk nu, at vejarbejderne udfører deres arbejde for alles bedste, og at der sjældent er tale om særligt mange minutters forsinkelse på turen. Det er altså ikke det værd at miste kørekortet for. Eller i værste tilfælde at fratage et andet menneske sin førlighed eller livet.

Emner

Kategorier


Peab Asfalt A/S varetager alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med blandt andet broer og industrigulve. I Danmark beskæftiger virksomheden samlet cirka 300 medarbejdere. Peab Asfalt i Danmark er en del af Peab koncernen, som er den nordiske samfundsbygger med cirka 15.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 57 milliarder SEK. Hovedkontoret er i Förslöv på Bjäre halvøen I det sydlige Sverige. Peab aktien er noteret på Nasdaq Stockholm. www.peabasfalt.dk

Kontakt

Claus Terkildsen

Claus Terkildsen

Administrerende direktør , Peab Asfalt A/S 21 22 02 51

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum