Pressemeddelelse -
Enterprise Rent-A-Car samler salgsaktiviteter i Danmark og ansætter erfaren profil
Biludlejningsforretningen Enterprise Rent-A-Car har som led i en turnaround-strategi centraliseret alle nordiske salgsaktiviteter i Danmark. Som led i planerne er Christian Kamper Garst ansat som ny Senior Key Account Manager.
Biludlejningsfirmaet Enterprise Rent-A-Car har siden 2015 tilbudt udlejnings- og leasingbiler til både erhvervslivet og private forbrugere. For at tage kampen op mod markedets største aktører har virksomheden - som led i en storstilet turnaround-strategi – netop samlet alle nordiske salgsaktiviteter i Danmark.
Med den nye strategi sigter Enterprise Rent-A-Car mod at skabe overskud og på fem år indtage positionen som Danmarks næststørste biludlejningsselskab. Til at styrke den kommercielle indsats er Christian Kamper Garst netop ansat som Senior Key Account Manager.
Christian Garst kommer med over 15 års erfaring fra hotelbranchen, hvor han blandt andet har været 14 år hos Comwell. Senest har han været salgsdirektør hos Brøchner Hotels. For den nye mand i salgsteamet var valget af Enterprise Rent-A-Car ikke svært.
– Efter mine mange år i hotelbranchen kunne jeg mærke, at jeg skulle prøve noget nyt i min karriere. Det var vigtigt for mig at lande et sted, hvor service og ordentlighed er i højsædet, og det har jeg fundet i min nye stilling. Da jeg samtidig hørte om virksomhedens nye strategi, virkede det spændende at være med fra starten på en ambitiøs vækstrejse mod nye højder, siger Christian Garst og uddyber:
– Det appellerede også til mig, at jeg med ansættelsen trådte ind i en helt ny branche, hvor jeg ser mange ligheder med det, jeg kommer fra. Det gælder især i forhold til det relations skabende aspekt i jobbet. Det giver mig mulighed for at bringe mange af mine kompetencer i spil. Så alt i alt lå skiftet faktisk lige til højrebenet.
Professionelt parløb i sigte
Enterprise Rent-A-Cars overordnede strategi retter blandt andet fokus på at konsolidere sig og komme tættere på de store erhvervskunder og rejsebureauer. Den målsætning er Christian Garst den helt rigtigt mand til at løfte, vurderer Philip Vang Schack, der er kommerciel direktør hos Enterprise Rent-A-Car.
– Christian er vant til at håndtere og servicere store og internationale kunder, og med ham på holdet får vi styrket organisationen, der nu varetager hele Skandinavien. Christian og jeg kommer til at komplementere hinanden. Vi har forskellige kompetencer, og vi kommer derfor til at køre et solidt parløb på de helt store kunder. Det vil uden tvivl styrke os som forretning og give kunderne en løsning, der matcher deres behov optimalt, siger Philip Vang Schack og tilføjer:
– Jeg er virkelig glad for, at vi får så erfaren en kapacitet med på holdet. Christian har den helt rigtige salgs- og service-DNA til at skabe loyale kunder og sikre, at vi fortsat leverer den høje kvalitet, vi er kendt for.
Flere biler og bynære lokationer som vækstmotor
Selvom Christian Garst først lige er tiltrådt den nye stilling, ser han allerede et stort potentiale for fremtiden hos Enterprise Rent-A-Car.
– Vi kan vækste forretningen meget, hvis vi gør det hele fornuftigt. Først og fremmest kommer vi som virksomhed til at skulle have markant flere biler. Samtidig vil det være et godt træk, hvis vi kan sættes os på flere bynære lokationer, hvor konkurrenterne er i dag. Dette – kombineret med ordentlighed og professionalisme – vil uden tvivl gøre os i stand til at vinde solide markedsandele på tværs af hele Skandinavien, siger Christian Garst.
Related links
Emner
Kategorier
Enterprise Rent-A-Car tilbyder lokale og lufthavnsudlejningssteder verden over og tilbyder både kort- og langtidsleasing til privat og erhvervskunder. Se mere på: www.enterprise.dk