Gå til indhold
Norva24 står klar med fremtidens one-stop-shop til forsyning og industri blot et år efter opkøbet af Nordic Powergroup. Målet er en årlig omsætningsvækst på 6 procent og at erobre 30 procent af markedet inden for fem år.

Pressemeddelelse -

Ét år efter opkøb af Nordic Powergroup: Norva24 står klar med total¬løsninger

Norva24 står klar med fremtidens one-stop-shop til forsyning og industri blot et år efter opkøbet af Nordic Powergroup. Målet er en årlig omsætningsvækst på 6 procent og at erobre 30 procent af markedet inden for fem år.

For præcis et år siden blev Nordic Powergroup en del af Norva24 – et strategisk opkøb, der nu for alvor viser sin styrke. Siden da har de to virksomheder arbejdet tæt sammen om at samle specialiserede kompetencer og ydelser under ét tag. Resultatet er en endnu stærkere aktør inden for underjordiske infrastrukturtjenester, kloakrensning og affaldshåndtering.

– Siden vi bød Nordic Powergroup velkommen i Norva24, har vi oplevet en markant styrkelse af vores samlede ydelser. Vi har koblet kompetencer, systemer og ressourcer sammen, så vi i dag kan tilbyde kunderne one-stop-shop-løsninger, som dækker bredere end nogensinde før. Det har gjort os mere relevante for både forsyningssektoren, byggebranchen og industrien, og det mærker vi på efterspørgslen, siger Tim Normann, CEO i Norva24 Danmark og fortsætter:

– Samarbejdet er båret af en fælles kultur, hvor faglighed, fleksibilitet og høj sikkerhed er i centrum. Det er ikke bare en fusion på papiret. Det er en reel forretningsmæssig og operationel sammensmeltning, som vores kunder allerede nyder godt af. Vi er stolte af, hvor langt vi er nået på bare ét år, og vi ser frem til at bygge endnu mere på.

Specialkompetencer i større skala

For Nordic Powergroup, der er specialister indenfor Industriservice og tilbyder one-stop-shop-løsninger indenfor industriydelser, har fusionen med Norva24 åbnet dørene til en større organisation med flere ressourcer, bredere geografisk dækning og stærkere salgs- og driftsnetværk. Det har styrket virksomhedens position som specialist i teknisk service udført i svært tilgængelige miljøer samtidig med, at kunderne får lettere adgang til en samlet løsning.

– Vi er blevet en del af en koncern, hvor vi både får lov til at bevare vores DNA og udvikle os i nye retninger. Det giver os mulighed for at bringe vores specialkompetencer i spil på flere områder og i større skala. Vi har fået adgang til en stærk maskinpark, nye kunder og nye markeder, og samtidig bidrager vi til at gøre Norva24 endnu mere komplet, siger Magnus Ditlevsen, administrerende direktør for Nordic Powergroup.

Kursen er klar

Efter et år som samlet enhed er kursen for fremtiden klar. Norva24 sigter mod en årlig omsætningsvækst på 6 procent og en stigning i markedsandel fra 20 til 30 procent inden for fem år. Det skal ske gennem øget fleksibilitet og kapacitet, driftssynergier og udvikling af nye løsninger – herunder et banebrydende asbestkoncept, mere ansvarlig intern affaldshåndtering og øget brug af gravesugning som et skånsomt og effektivt alternativ til gravemaskiner.

– Vi går målrettet efter at sætte en ny standard for teknisk infrastrukturservice i Danmark. Med de kompetencer vi nu har samlet, kan vi løse stort set alle opgaver hurtigt, sikkert og med omtanke for både miljø og arbejdsmiljø. Vi er ikke kun vokset – vi er blevet bedre, siger Tim Normann.

Magnus Ditlevsen tilføjer:

– Fremtiden for os handler om mere end volumen. Det handler om at udvikle smartere løsninger, skabe højere værdi for kunderne og bidrage til en grønnere og mere effektiv forsyningssektor. Vi har værktøjerne og viljen, og vi glæder os til at tage næste skridt sammen.

Related links

Emner

Kategorier


Norva24 er den førende nordeuropæiske aktør i UIM-industrien og tilbyder UIM-tjenester, såsom tømningstjenester, trykskyl og rørtjenester. Virksomheden har mere end 80 filialer i Norge, Tyskland, Sverige og Danmark med cirka 2.000 ansatte. På sine fire markeder har virksomheden gennemført mere end 50 opkøb siden 2015. www.norva24.dk

Kontakt