Gå til indhold
Til HÅNDVÆRK og Nyborg Stævnet vil man kunne afprøve det nye eksoskelet ExoActive. Det er det første aktive eksoskelet på markedet, og det aflaster håndværkerne med op til 30 procent ved arbejde over hovedhøjde. Foto: Festool.
Til HÅNDVÆRK og Nyborg Stævnet vil man kunne afprøve det nye eksoskelet ExoActive. Det er det første aktive eksoskelet på markedet, og det aflaster håndværkerne med op til 30 procent ved arbejde over hovedhøjde. Foto: Festool.

Pressemeddelelse -

Festool tager på festival og vil gøre bæredygtigt arbejdsmiljø til en fest

Når den helt nye HÅNDVÆRK festival løber af stablen i januar, er det med deltagelse af værktøjsproducenten Festool. De vil sætte fokus på arbejdsmiljø, og det vil være muligt at afprøve det første aktive eksoskelet på markedet.

Når HÅNDVÆRK festivalen finder sted den 24. og 25. januar, deltager værktøjsproducenten Festool. Og det er med stor begejstring, at de tager imod den nye festival, som taler direkte ind i Festools vision om øget bæredygtighed for arbejdsmiljøet.

– Det bliver en fest, når HÅNDVÆRK løber af stablen. Det er et event, som vi har set meget frem til, og vi har meget på hjerte, siger Paw Mikkelsen, produktspecialist hos Festool. Han uddyber:

– Det er ingen hemmelighed, at håndværkere er i højere risiko for nedslidning end andre faggrupper, og derfor hilser vi HÅNDVÆRK mere end velkommen. Det giver os de helt rette rammer til, at vi sammen kan tale om, hvordan vi nu og i fremtiden sikrer det absolut bedste arbejdsmiljø for alle håndværkere, og hvordan vi gør det uden at gå på kompromis med kvalitet og præcision.

Håndværkere kan prøve ny populær teknologi på egen krop

Festool er både med på HÅNDVÆRK og til malermessen Nyborg Stævnet i slutningen af januar, og det er blandt andet på grund af deres store fokus på et bæredygtigt arbejdsmiljø. Til begge arrangementer vil man kunne afprøve det nye eksoskelet ExoActive. Det er det første aktive eksoskelet på markedet, og det aflaster håndværkerne med op til 30 procent ved arbejde over hovedhøjde. Samtidig vil man kunne teste andre produkter samt for eksempel se, hvor meget støv der reelt genereres ved et enkelt snit med en dyksav.

– Vi utrolig stolte over, at interessen for vores eksoskelet er blevet så stor. Vi har altid fokus på håndværkernes arbejdsmiljø, når vi udvikler vores produkter, og derfor er det essentielt for os at komme ud og snakke med håndværkerne, så vi kan få værdifulde input fra dem. Samtidig giver det os mulighed for lade håndværkerne prøve produkterne selv. Det er altid værdifuldt selv at mærke, hvad for eksempel eksoskelettet gør for kroppen, siger Paw Mikkelsen.

HÅNDVÆRK giver også Festool lejlighed til at sætte fokus på et andet af deres hjertebørn, Festool Care, der handler om at tage et ansvar for miljøet.

– Det har længe været vigtig for Festool og ejerfamilien, når det kommer til ansvarlig produktion og levetid af produkterne. Vi er nødt til at tale om værktøjs holdbarhed og levetidsforlængelse, hvis vi som branche vil rykke os. HÅNDVÆRK er det perfekte sted at dele viden, så vi kan gå i den rigtige retning sammen. Og samtidig er det den perfekte platform til også at tale med håndværkerne om værktøjets bæredygtighed. Om hvordan levetidsforlængelse, holdbarhed, reparation og service er en gevinst både for håndværkerne, for os og for miljøet, forklarer Paw Mikkelsen.

Mød blandt andet produktspecialist Paw Mikkelsen fra Festool på HÅNDVÆRK og Malermessen Nyborg Stævnet.

HÅNDVÆRK den 24. og 25. januar i København

Festool kommer til at være på stand 15 og vil vise håndværkere forskellige maskiner og løsninger, der fremmer det bæredygtige arbejdsmiljø samt løsninger, der viser deres måde at bidrage til cirkulær økonomi indenfor værktøj gennem levetidsforlængelse, service og reparation. HÅNDVÆRK er arrangeret af teamet bag Building Green.

Festool er også med på Nyborg Stævnet arrangeret af Danske Malermestre den 25. og 26. januar

Festool står på stand 25 og giver de fremmødte malere og malermestre mulighed for at teste blandt andet ExoActive samt de nyeste langhalsslibere med fokus på malernes ergonomiske arbejdsmiljø.

Festool GmbH er en international producent og leverandør af professionelt værktøj, der lægger vægt på kvalitet og pålidelighed. www.festool.dk

Related links

Emner

Kategorier


Festool GmbH er en international producent og leverandør af professionelt værktøj, der lægger vægt på kvalitet og pålidelighed. www.festool.dk

Kontakt

Rikke Geert

Presseansvarlig, Festool Danmark ApS PR & kommunikation

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum