Flere unge dropper uddannelse direkte efter folkeskolen

De seneste to år er antallet af unge, der ikke uddanner sig straks efter folkeskolen, steget med 31 procent. Skoleforsker mener, at mere praktisk undervisning kan afhjælpe skoletrætheden, men det har lange udsigter. Erhvervslivet kræver samtidig hurtig handling.

En foruroligende ny tendens spirer frem blandt danske unge. De seneste to år er antallet af unge, der vælger ikke at gå videre i uddannelsessystemet direkte efter folkeskolen, vokset med 31 procent. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Der er behov for at tillægge den praktiske undervisning større værdi, men den omstilling kan have lange udsigter, mener skoleforsker. Erhvervslivet har dog svært ved at vente på omstillingen, for det er især de praktisk intelligente elever, der sandsynligvis ellers ville have søgt ind på erhvervsuddannelserne, der bliver skoletrætte og ikke kommer videre, lyder det fra den landsdækkende byggevarekæde XL-BYG.

– Det er en rigtig dårlig nyhed. Erhvervsuddannelserne kæmper i forvejen en hård kamp med at tiltrække elever, og hvis de mere praktiskorienterede elever nu er blevet kørt så langt ud på et sidespor i folkeskolen, at de helt ender med at give op på mere skolegang, så er vi gået fra slemt til værre, siger Liselotte Christensen, HR og kommunikationschef for XL-BYG og tilføjer:

– Både forskere og politikere har været opmærksomme på manglen på praktisk undervisning i årevis, men har endnu ikke har formået at skabe forandring. Det her handler ikke bare om, at de unge måske bliver et par år forsinkede i deres videre uddannelse, men at de risikerer at ryge helt ud af uddannelsessystemet

Antallet af elever, der ikke har påbegyndt en uddannelse 3 måneder efter at have afsluttet folkeskolen, er vokset fra 7000 elever i 2020 til 9200 i 2022 og udgjorde henholdsvis 9,9 procent af alle elever i 2020 og 12,9 procent i 2022.

Kom i gang med uddannelse tilfældigt

22-årige Peter Stoffer fra Måløv er en af dem, der valgte arbejde fremfor uddannelse direkte efter folkeskolen.

– I al den tid jeg kan huske, har jeg været skoletræt, så efter skolen skulle jeg bare ud at lave noget rigtigt. For mig er der enormt langt fra analyser af eventyr til den virkelige verden, siger Peter Stoffer, der i dag er uddannet gennem og fastansat i XL-BYG, hvor han også havde fritidsjob i folkeskolen. Som han selv siger det, er han ’mod alle odds endt med at tage sig en uddannelse’. I XL-BYG blev han tilbudt et fast arbejde efter folkeskolen og dernæst et uddannelsesforløb, som han takkede ja til, da han var klar til det.

– Jeg var nok aldrig gået i gang med en uddannelse, hvis ikke det var kommet ad den vej. Jeg har haft brug for at bevæge mig altid, og det har givet mening for mig at komme på skolebænken i små bidder og lære ting, som jeg har kunnet tage med tilbage i butikken og se en mening med, forklarer han.

Det tager tid at ændre skolen

Ifølge skoleforsker Louise Klinge, der i flere år har forsket i blandt andet læringslyst, skal der en anden og mere praktisk undervisning til for at vende udviklingen og få alle elever med, men det er en omstilling, der vil tage sin tid.

– Det er muligt, at de unge, der har siddet hjemme under nedlukningerne, har haft brug for en pause og en resocialisering, hvilket kan være med til at forklare tendensen. Men de seneste ti år har man haft stort fokus på læringsmål, test og præstation, og det understøtter hverken læringslyst eller trivsel. Forskningen peger på, at vi faktisk godt kan få alle med, hvis undervisningen bliver sansende og skabende. Det er godt, at man er i gang med at se på det og sigter mod en omstilling, men det vil tage år at implementere, siger Louise Klinge, der dog er bekymret for én faldgrube i en praksisorienteret omlægning:

– Hvis man fra politisk side, i forsøget på at skabe ligeværd mellem det praktiske og det boglige, gør praktiske fag til prøvefag, så man også skal vurderes på akademiske færdigheder i metalsløjd, så fejler indsatsen. Det vil være enormt ærgerligt, for det ødelægger fordybelsen og dermed også læringslysten,tilføjer Louise Klinge.

Den bekymring deler man hos XL-BYG, hvor man udtrykker behov for en indsats nu.

– Vi har snakket om det her i alt for mange år, uden at politikerne har gjort noget ved det. Skoletræthed rammer oftest praktisk intelligente børn og unge. Og når forskningen endda viser, hvad der skal til for at løse udfordringerne, så bør der blive handlet. Vi kan ikke vente i yderligere en årrække på nye politiske mål og planer, i erhvervslivet står vi jo og skriger på netop den gruppe unge mennesker, lyder det fra Liselotte Christensen fra XL-BYG.