Gå til indhold
Søborg-virksomheden Dribe, der tilbyder billeje på abonnement, trykker igen på speederen og indleder et splinternyt samarbejde med Freetrailer om gratis trailere. Foto: PR.
Søborg-virksomheden Dribe, der tilbyder billeje på abonnement, trykker igen på speederen og indleder et splinternyt samarbejde med Freetrailer om gratis trailere. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Freetrailer indgår samarbejde med Dribe

Dribe, der er en del af Semler Gruppen, har netop indledt et nyt samarbejde med den børsnoterede virksomhed Freetrailer. Fremover kan Dribe-kunder udvide deres bil-abonnement med lån af en gratis trailer.

Søborg-virksomheden Dribe, der tilbyder biler på abonnement, trykker igen på speederen og indleder et splinternyt samarbejde med Freetrailer om gratis trailere. Fremover kan kunder uden beregning låne en trailer fra Dribe, og det er første samarbejde mellem de to pionerer, der begge tænker nyt i forhold til ejerskab og digital brugervenlighed.

Administrerende direktør i selskabet er Jesper Kjærsgård, og han ser aftalen som et naturligt skridt mod endnu mere deleøkonomi i Danmark.

– Disruption er måske blevet lidt af et modeord, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis vi skal gøre op med gamle dogmer om, hvad vi skal købe og eje. Vi genkender samme rebelske tankegang hos Freetrailer, og derfor er det helt naturligt at samarbejde om at tilbyde brugerne muligheden for at spænde en trailer efter Dribe-bilen, når der skal købes stort ind eller flyttes meget, siger Jesper Kjærsgård.

Opgør med individuelt ejerskab

Ifølge Freetrailer er samarbejdet en naturlig konsekvens af opgøret med det individuelle ejerskab, der kræver store investeringer og belaster miljøet. Hvad enten det er bilen eller traileren, giver det ifølge selskabets direktør, Philip Filipsen god mening at deles.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at Dribes brugere vil tage godt imod det nye tilbud. En trailer er typisk noget, man skal bruge fra tid til anden. Det er ikke godt for miljøet eller for pengepungen at købe en selv, der bare står i indkørslen og tager plads, når man med Freetrailer kan finde og booke en trailer kvit og frit via en app, siger Philip Filipsen.

Det er bedre at deles

Dribes abonnementsløsninger indeholder flere elbiler som eksempelvis Volkswagen ID.3, Xev Yoyo og Cupra Born. I det hele taget er bærdygtighedselementet vigtigt for virksomheden, og med det nye Freetrailer-samarbejde sættes der endnu mere skub i processen.

– Biler står for 19 procent af den totale CO2-udledning i EU. Det tal skal ned og for at gøre vores, har vi gjort det nemt at tilgå elbiler – og samtidigt skabt en teknologi, der giver mulighed for at vælge en mindre hverdagsbil og stadig køre den store SUV, når der er behov for det. I samme stil vil vi nu gøre det mere bæredygtigt at køre med trailer. Så i stedet for at skulle købe en ny, hvilket øger miljøbelastningen, kan de gratis trailere hos os være med til at understøtte vores grønne mission, siger Jesper Kjærsgård.

Dribe er en del af Semler Gruppen, der importerer flere af de store tyske bilmærker såsom Audi, Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA. Semler Gruppen beskæftiger over 2.000 mennesker, og aftalen med Freetrailer kører i første omgang i seks måneder som et pilotprojekt.

Related links

Emner

Kategorier


Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed, hvis mission er at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform. Freetrailer, der er børsnoteret Spotlight Stock Market, har over 60 samarbejdspartnere og råder over 2.500 trailere fordelt på cirka 500 afhentningssteder i hele Norden. Læs mere og book en trailer på www.freetrailer.dk

Kontakt

Sara Lyngsøe

Chief Marketing Officer, Freetrailer (+45) 61 10 15 57

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum