Gå til indhold
Amisol Travel har belagt hotellet Sharm Reef på Egyptens Sinai-halvø med 50 procent for at skabe luft mellem gæsterne, i restauranten og ved poolen. Foto: PR.
Amisol Travel har belagt hotellet Sharm Reef på Egyptens Sinai-halvø med 50 procent for at skabe luft mellem gæsterne, i restauranten og ved poolen. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Genial idé: Bookingerne vælter ind til coronasikret hotel

Amisol Travel bliver kimet ned med bookinger til hotellet Sharm Reef i Egypten. Her er alene inviteret skandinaver dobbeltvaccineret mod covid-19. Og hotellet er kun halvt belagt for at mindske coronasmitte.

Corona viser tænder igen i Danmark såvel som i store dele af verden, men det får ikke efterårets travle telefoner til at stilne af hos rejsebureauet Amisol Travel. I oktober lancerede bureauet sit eget coronasikrede hotel, Sharm Reef i Egypten, med en række særlige coronatiltag, og det er blevet enormt populært.

Sharm Reef-hotellet er booket frem til oktober 2022, og mere end 40 procent af bureauets samlede antal gæster har bestilt en rejse med overnatning på det coronasikre hotel. Her er alene inviteret skandinaver dobbeltvaccineret mod covid-19, og hotellet er kun belagt med 50 procent for at skabe luft mellem gæsterne.

Det er især danskere, der vil vide mere om vores initiativ. For mange er det den første udlandsrejse siden før pandemien, og det er altafgørende for dem med den ekstra sikkerhed, vores coronatiltag på hotellet giver. Da vi kun inviterer gæster fra Skandinavien, oplever gæsterne en særlig tryghed. De kan spejle sig lidt bedre i hinanden i en utryg tid, siger Lis Vogelius, direktør for Amisol Travel.

På grund af den store efterspørgsel planlægger Amisol Travel at tilbyde flere hoteller med tilsvarende coronatiltag.

Tog coronasikringen til næste niveau

Ifølge en rundspørge fra juni foretaget af Kantar Gallup for Gouda Rejseforsikring planlagde hver tredje dansker at rejse til udlandet i 2021. Og rejsearrangørerne har fået ekstra mange bookinger siden i sommer i takt med lempelsen af rejserestriktionerne, oplyser Henrik Specht, direktør i brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark (RID).

Alligevel gik Amisol Travel i den modsatte retning og tog bureauets coronasikring til et nyt niveau med tiltagene på hotellet Sharm Reef, da Mette Frederiksen i oktober meldte om færre restriktioner for rejsebranchen,

Det var vigtigt for os at opretholde corona-sikkerheden, da vi mærkede en reel bekymring fra rejsende. Covid-19 er en udefinerbar størrelse, som blusser op og ned, og det gør mange utrygge. Derfor vil vi gerne gardere gæsterne bedst muligt og give dem ro ved at rejse i en tid, hvor andre rejsebureauer modsat os har lempet på deres coronatiltag, siger Lis Vogelius.

Ud over kun at belægge hotellet med 50 procent og udelukkende invitere dobbeltvaccinerede skandinaver følger bureauet på tæt hold de lokale myndigheders anbefalinger. Det indbefatter blandt andet dobbeltsæde til alle gæsterne i bussen mod Sharm Reef, temperaturtagning i hotellets restaurant og naturligvis ekstra høj hygiejne overalt på hotellet.

Adfærdspsykolog: Det handler om tryghed og mentalt overskud

Coronapandemien gør rejser mere krævende og danskere ekstra tryghedssøgende, vurderer adfærdspsykolog Anemette Staal:

Vi mennesker er frihedselskende og stimulanssøgende og vil ofte gerne rejse, men ikke på bekostning af trygheden, som er et grundbehov. Samtidig er det enormt energikrævende for os at træffe beslutninger. På rejser er der i forvejen rigtig mange beslutninger at træffe om alt fra seværdigheder til transportform, og med hele corona-problematikken oveni er det ekstra belejligt med en tryg hotelløsning, hvor valg om sikkerhed er truffet for os.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, påpeger vigtigheden af, at danskerne tager forholdsregler på rejser for at undgå at tage coronasmitte med hjem:

Danskerne har generelt ikke været så alvorligt bekymret for at blive smittet herhjemme i tiden, hvor corona har været afregistreret som en samfundskritisk sygdom i Danmark. I dele af verden er smitteforholdene ikke som herhjemme, og faren ved at rejse nu er at tage forholdene for givet. Man skal ikke blive bange, men tage sine forholdsregler på rejser, hvor man kan.

Emner

Kategorier


Amisol Travel er et norskejet rejsebureau med datterselskab i Danmark. Selskabet har over 20 års erfaring med pakkerejser til hele verden. Amisol Travel har medlemskab i RID Rejsearrangører i Danmark samt i pakkerejseankenævnet og den Danske Rejsegarantifond. Se mere på www.amisol.dk

Kontakt

Lis Vogelius

Direktør i Amisol Travel (+45) 26 73 65 48

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum