Gå til indhold
Aftalen med Wefleet er et væsentligt skridt i vores ambitiøse ekspansionsplaner på det danske marked. Vi ønsker at blive den foretrukne løsning for hurtig transport af biler, siger Christopher Haar, Managing Director, Gire Mobility. Foto: Gire
Aftalen med Wefleet er et væsentligt skridt i vores ambitiøse ekspansionsplaner på det danske marked. Vi ønsker at blive den foretrukne løsning for hurtig transport af biler, siger Christopher Haar, Managing Director, Gire Mobility. Foto: Gire

Pressemeddelelse -

Gire Mobility opruster i Danmark: Indgår samarbejde med Wefleet

Gire Mobility Danmark har siden 2022 tilbudt virksomheder hurtig transport af deres køretøjer. Nu tager virksomheden et strategisk vigtigt skridt og indgår samarbejde med Wefleet.

Ambitionerne er store ved Gire Mobility. Virksomheden, der tilbyder transport af køretøjer, lancerede i 2022 deres indtog på det danske marked, og løsningen med at skabe fleksible og hurtige leveringsprocesser for blandt andet biludlejningsselskaber og værksteder har oplevet enorm efterspørgsel. Nu tager Gire Mobility det næste store træk og har netop offentliggjort et nyt samarbejde med Wefleet: Et digitalt værktøj til flådeejere i bilbranchen.

– Aftalen med Wefleet er et væsentligt skridt i vores ambitiøse ekspansionsplaner på det danske marked. Vi ønsker at blive den foretrukne løsning for hurtig transport af biler, og med samarbejdet tager vi stikket dybere. Wefleet har en utrolig stærk profil på markedet, og et samarbejde af denne størrelse vil skabe den interaktion, som er afgørende for Gire og vores planer i Danmark, siger Christopher Haar, Managing Director hos Gire Mobility Danmark.

Wefleet blev grundlagt grundet et ønske om at skabe en uafhængig software og platform. Derfor er samarbejdet med Gire Mobility præcis den form for udvidelse af platformen, de ønsker, for at sikre at kundernes interesser bliver samlet et sted.

– Vi ønsker at udvide vores tilbud til kunderne og skabe en uafhængig platform med et univers, hvor kernebegrebet er nemhed. Det gør vi ved at samle aktører med kompetencer på hvert deres felt og dermed tilbyde flest mulige værktøjer til at håndtere kundernes processer. Helt lavpraktisk bliver det nemmere for brugerne at booke deres aktiviteter i hverdagen, siger med Thomas Nuppnau, CEO for Wefleet.

Hurtig transport over kort distance

Wefleet er grundlagt for at undgå, at virksomheder administrerer deres flåder gennem langsommelige og selvopfundne arbejdsgange. Samarbejdet mellem parterne er kommet i stand på baggrund af direkte henvendelser fra Wefleets kunder, der ønsker deres transportløsninger samlet ét sted. Ved at integrere Gire på Wefleet-platformen, vil kunderne nu kunne tilgå Gires kernekompetence samme sted som de booker deres andre transportløsninger.

– Gire har en kompetence til at levere på den kortere distance enormt hurtigt, og det bliver et stærkt supplement til den traditionelle transportform, vi i forvejen tilbyder via platformen, og som skal sikre vores kunder et stærkt teknologisk setup, der sparer dem dyr og besværlig administration, siger med Thomas Nuppnau.

Gire Mobilitys grundvision er nemhed og at virksomheder gennem øget styring og hurtigere levering får frigivet både tid og ressourcer. Derfor er det givende for Gire at blive en del af Wefleets platform, der effektiviserer flådehåndteringen.

– Alt skal være nemmere for kunderne, og det er netop det, vores samarbejdet med Wefleet kan. Nu er vi til stede på samme platform som andre aktører, og kunderne skal kun tilgå én platform. Når bilforhandleren booker afhentning af eksempelvis 20 biler hos Dansk Auto Logik, sker det samme sted, hvor de bestiller os til at levere én bil til en kunde. Vi bevæger os indenfor samme branche, som de andre aktører på platformen, men vores kompetencer ligger på forskellige områder, så vores kerneydelse vil virkelig kunne supplere Wefleets eksisterende operatører, siger Christopher Haar.

Positionen skal styrkes

Gire Mobility har opereret på det danske marked i knap to år. På den tid har virksomheden oparbejdet en sund kundekreds og med det nyligt opstartede samarbejde, kigger de ind i år, hvor positionen skal konsolideres.

– Vi er allerede godt inde i 2024, men jeg mener bestemt, at det er realistisk at vores samarbejde med Wefleet munder ud i mindst 3000 ture inden året er omme. Samtidig er vores store mål for året at udvide vores kundekreds og bygge videre på den rigtig gode start, vi har fået i Danmark, så vi står endnu stærkere,siger Christopher Haar.

Related links

Emner

Kategorier


Gire Mobility er en norsk tech-virksomhed, som i september 2022 lancerede sin platform i Danmark. Gire Mobility hjælper virksomheder i bilbranchen med at afhente og levere biler. Bilerne køres fra A til B inden for et aftalt tidsrum og med fuld forsikring. www.giremobility.com

Kontakt

Christopher Haar

Christopher Haar

Managing Director, Gire Mobility Danmark +45 22 46 25 71

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum