Gå til indhold
Der er brug for folk både i marken og på kontoret for at holde overblik og fremdrift i den komplekse proces at omstille landets forsyningssikkerhed. Fotograf: Maria Tuxen Hedegaard
Der er brug for folk både i marken og på kontoret for at holde overblik og fremdrift i den komplekse proces at omstille landets forsyningssikkerhed. Fotograf: Maria Tuxen Hedegaard

Pressemeddelelse -

Grøn omstilling: Energinet henter rådgivning fra landinspektørfirmaet LE34

Det er ”alle mand på dæk!”, når Danmark skal firedoble sin el fra sol og vind inden 2030. Derfor trækker Energinet nu rådgivere fra landinspektørfirmaet LE34 ind. De skal sikre, at areal og rettigheder til de mange nye kabler og anlæg kommer i hus, samtidig med at de berørte lodsejere bliver behandlet respektfuldt.

Behovet for at accelerere den grønne omstilling er så stort, at det ikke er tilstrækkeligt med flere hundrede nye medarbejdere ansat direkte hos Energinet – også eksterne rådgivere bliver trukket ind. Energinet har gennemført en udbudsproces og valgt landinspektørfirmaet LE34 som leverandør af konsulenter til rettighedserhvervelse gennem de næste otte år.

Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene. Der bliver etableret hundredevis af kilometer nye elkabler med tilhørende transformerstationer samt gasledninger til biogas, der går på kryds og tværs af landet. Derfor har Energinet stort fokus på at sikre de berørte lodsejere en god behandling i processen.

Arealer og rettigheder kan blive en flaskehals

Korrekt juridisk sikring af areal og rettigheder og respektfuld behandling af de berørte lodsejere, der skal afgive dele af deres ejendom, er en tidskrævende proces, og ifølge Gert M. Henningsen, der er landinspektør og partner i LE34 samt ansvarlig for LE34’s team af rettighedskonsulenter til Energinet, kan det nemt blive en flaskehals, hvis man ikke udviser rettidig omhu. Særligt set i lyset af den omfattende opgave Energinet skal gennemføre inden 2030.

– Rigtig mange af de opgaver, vi står overfor med etablering af anlæg til den grønne omstilling, har grænseflader til arealer og rettigheder. Til den frie ejendomsret. Og det er vores hjemmebane som landinspektører, fortæller Gert M. Henningsen og understreger:

Derfor må vi også rose Energinet for netop rettidig omhu ved at erkende behovet for mere bistand til areal- og rettighedshåndtering.

LE34 får ansvaret for indgåelse af erstatningsaftalerne med lodsejerne og skal blandt andet stå for delprojektledelse, sparring med lodsejerforhandlerne om faglige spørgsmål.

Brug dit arbejdsliv på den grønne omstilling

LE34 er en organisation, der skruer op for rekrutteringen i disse år – blandt andet for at imødekomme den store efterspørgsel i relation til klimatilpasningsprojekter og den grønne omstilling.

– Behovet for grøn omstilling er udløst på en sørgelig baggrund, men det er et behov, der skal dækkes, og som det er meningsfuldt at være med til. I virkeligheden er det en borgerpligt at gøre noget godt for klimaet som privatperson, men når man også kan arbejde med det i sit professionelle virke, så hænger verden sammen, fortæller Gert M. Henningsen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos Energinet og hos LE34.

Emner

Kategorier


LE34 er med 26 kontorer og 400 medarbejdere Nordens største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015. Læs mere på LE34.dk

Kontakt

Gert M. Henningsen

Landinspektør, partner, LE34 (+45) 31 63 92 60

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum