Hørelsen svigter tidligere: Flere unge rammes af høretab

Antallet af ørelægebesøg blandt danskere under 40 år er steget med 43 procent de seneste fem år. Eksperter advarer om, at tabu fortsat holder mange fra at søge hjælp og kan føre til social isolation.

Nedsat hørelse forbindes ofte med ældre mennesker. Men antallet af ørelægebesøg blandt danskere under 40 år er steget med 43 procent fra 2020 til 2024, viser tal fra Danmarks Statistik. 36-årige Stefan Vesløv er en af de yngre danskere, der har fået høreapparater. Han har haft høreproblemer siden barndommen, hvor en test viste nedsat hørelse, men han undlod i mange år at bruge høreapparater.

– Før var det frustrerende ikke at kunne høre alt, især i møder og derhjemme med familien. Jeg frygtede at skille mig ud socialt, men nu er det tværtimod meget lettere at være til stede – både socialt og professionelt. Det har haft kæmpe betydning for både mit arbejdsliv og mit familieliv. Jeg kan endelig følge med i samtaler, og det giver mig mere energi i hverdagen, siger Stefan Vesløv.

Og han er langt fra ene om den oplevelse, forklarer Sarah Nielsen, der er audiolog hos Hørebil, en landsdækkende mobil høreklinik, der laver høretests i hjemmet.

– Det er ikke kun ældre mennesker, der får foretaget høretests i dag. Blandt de danskere under 40 år, som vi besøger, ser vi ofte tegn på nedsat hørelse – og for mange af dem gør en tidlig indsats en reel forskel for deres sociale liv og fællesskabsfølelse, siger Sarah Nielsen.

Unge udsættes for mere støj

Anette Lykke Hindhede, seniorforsker ved UCSF Center for Sundhedsfaglig Forskning på Rigshospitalet og lektor i sundhed og uddannelse på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, peger på, at unges livsstil i dag udsætter hørelsen for nye belastninger.

– Forskning viser, at unge i højere grad hører høj musik, bruger airpods og færdes i støjfyldte arenaer som koncerter og festivaler. Der ses et stadig stigende antal unge med hørenedsættelse som følge af det, siger Anette Lykke Hindhede og tilføjer:

– Når man ikke kan følge med i samtaler, risikerer man at blive udelukket fra fællesskaber. Samtidig er der stadig tabu forbundet med at få høreapparat, fordi det signalerer tab af funktion. Det gør, at mange unge lever med problemerne for længe og dermed isolerer sig selv.

Tidlig indsats gør forskellen

Ifølge Sarah Nielsen er det vigtigt at sætte tidligt ind, når man oplever at have problemer med hørelsen.

– Vi oplever, at mange udskyder at få hjælp til hørelsen, til problemet er meget udtalt. Ud over at give sociale udfordringer, kan det i værste fald medføre helbredsmæssige problemer som stress, angst, depression og øget risiko for demens senere i livet. Derfor er det vigtigt at sætte ind i tide, siger Sarah Nielsen, der oplever, at yngre generationer er mere åbne for høretests i diskrete, hjemlige rammer.

For Stefan Vesløv var også udseende og komfort afgørende for, at han tog mod til sig og fik høreapparat:

– Jeg var nervøs for, hvordan andre ville reagere, men de små in-ear apparater er næsten usynlige og meget behagelige. Det har gjort det lettere at acceptere, og i dag ville jeg ikke være dem foruden.