Gå til indhold
En innovativ digital strategi krydret med stifternes mangeårige erfaring inden for digital marketing har sendt den danske bookingplatform Evarto ud på en vækstrejse. På bare ét år er omsætningen steget med 50 procent. Foto: Evarto.
En innovativ digital strategi krydret med stifternes mangeårige erfaring inden for digital marketing har sendt den danske bookingplatform Evarto ud på en vækstrejse. På bare ét år er omsætningen steget med 50 procent. Foto: Evarto.

Pressemeddelelse -

Innovativ digital strategi giver kraftig vækst for dansk bookingplatform

En innovativ digital strategi krydret med stifternes mangeårige erfaring inden for digital marketing har sendt den danske bookingplatform Evarto ud på en vækstrejse. På bare ét år er omsætningen steget med 50 procent.

Den danske bookingplatform Evarto har de seneste år oplevet markant vækst og cementeret sin position som en digital frontløber inden for booking af event- og oplevelsessteder. Omsætningen fraregnet periodisering er steget fra 12 millioner kroner i 2023 til 18 millioner kroner i 2024. Samtidig har Evarto formidlet bookinger for 340 millioner kroner i 2024, hvilket er en markant stigning fra 250 millioner kroner året før.

– Vi har formået at revolutionere en ellers traditionel branche ved at sætte digital tilstedeværelse i førersædet fra dag ét. Hvor andre satser på fysiske brochurer og messer, har vi skabt et digitalt udstillingsvindue, der gør det nemt for kunderne at finde og booke de rette steder. Det har ikke bare skubbet mange i gang – det har også givet de mindre venues en stemme og en plads i markedet, som de tidligere havde svært ved at opnå, siger Jesper Friis Bruun, direktør i Evarto.

Evartos digitale satsning har desuden ledt til en markant vækst i antallet af besøgende på deres platform. I sidste halvår af 2024 havde virksomheden i gennemsnit 95.000 besøgende om måneden mod 65.000 månedlige brugere i 2023.

Abonnementsløsning som game changer

Evarto blev grundlagt i 2020 af Jesper Friis Bruun og Kenneth Wernst Christensen. Med stillinger hos online-virksomheden Novicell og uddannelser på Aarhus Universitet indenfor henholdsvis informationsteknologi og marketing har de to stiftere opbygget erfaring inden for digital markedsføring. Det, mener de, har været afgørende for succesen.

– Vores erfaring med online-markedsføring har givet os en unik fordel, hvor vi har formået at skabe en platform, der ikke blot gør booking lettere, men også sikrer venues en langt bredere eksponering. Ved at udnytte data, teknologi og digitale strategier har vi været både dygtige og heldige at finde og udfylde et hul i markedet, som mange aktører overså, fortæller Jesper Friis Bruun og fortsætter:

– Vi kommer fra en verden, hvor digital synlighed og brugervenlighed er afgørende. Vi er altså født ud af digital marketing, og tilbage i 2019 så vi ind i en branche, der stadig arbejdede med gammeldags metoder. For at skabe den nødvendige økonomiske kapacitet i opstarten lavede vi en abonnementsmodel, og det var virkelig været en game changer for os. Det gav os en altafgørende startkapital til at drive og videreudvikle konceptet. Uden de midler stod vi ikke, hvor vi gør i dag.

Omsætningen skal fordobles i år

I de kommende år satser Evarto på at blive Europas førende bookingplatform for møde- og eventsteder. Næste skridt er at udforske nye markeder, hvor Norge står højt på listen. Samtidig forbereder man sig på inden for de kommende år at træde ind på større europæiske markeder som Tyskland og Storbritannien.

Økonomisk set er målet for de to stiftere at nå 35 millioner kroner i omsætning i 2025, og for at understøtte den videre ekspansion arbejder Evarto på nye produkter målrettet erhvervskunder. I støbeskeen findes konceptet "Evarto for Business", der skal gøre det lettere for virksomheder at finde og booke lokaler til konferencer, firmaevents og møder – et segment med stort økonomisk potentiale.

– Vi har kun set begyndelsen på, hvad Evarto kan opnå. Vores ambition er at blive markedsledere i Europa, og vi har allerede bevist, at vores digitale tilgang virker. Med en stærk vækst og nye initiativer på vej er vi godt positioneret til at tage de næste store skridt – både på nye markeder og med nye løsninger, der skaber værdi for vores kunder, siger Jesper Friis Bruun.

Evarto etablerede i 2023 en afdeling i Malmø, og samlet er virksomheden gået fra 18 ansatte i 2023 til 32 i 2024.

Related links

Emner

Kategorier


Evarto er Skandinaviens største platform for booking af fester, møder og konferencer. Evarto samarbejder med over 1000+ steder i Norden og giver størst overblik uanset begivenhedens størrelse, budget, geografi samt andre specifikationer eller ønsker. Læs mere på Evarto.dk

Kontakt