Gå til indhold
Knudsen Kilen er den første danske producent af sin slags til at offentliggøre EPD’er på sin portefølje. Foto: Knudsen Kilen.
Knudsen Kilen er den første danske producent af sin slags til at offentliggøre EPD’er på sin portefølje. Foto: Knudsen Kilen.

Pressemeddelelse -

Knudsen Kilens sikrer sporbarhed og dokumentation med EPD’er

Knudsen Kilen gik tidligere på året over til industrielt genvunden plast i produktionen. Nu tager virksomheden skridtet videre og præsenterer EPD’er på de primære produkter til gulvopklodsning.

Den førende danske producent af opklodsningssystemer, Knudsen Kilen, gik tidligere på året gik over til at fremstille deres nivelleringsprodukter af industrielt genvunden LD-PE-plast fra fødevareindustrien. Nu tager virksomheden næste skridt med offentliggørelsen af EPD’er, som sikrer spor- og dokumenterbarhed på de primære produkter til gulvopklodsning.

– Vi vil gå forrest og tage ansvar ved at arbejde for mere miljøvenlige og spor- og dokumenterbare løsninger i byggebranchen. Med EPD’erne er vi med til at sikre, at vores kunder opfylder dokumentationskravene i byggeriet, og gør dem trygge i valget af materialer, siger Henrik Lund, der er salgs- og marketingschef hos Knudsen Kilen.

I samarbejde med SWECO har Knudsen Kilen nu udarbejdet EPD’er på cirka 70 procent af porteføljen herunder på alle de mest solgte produkter. Samtidig arbejder virksomheden for hurtigst muligt at få udarbejdet EPD’er på de resterende.

Miljøbevidst byggebranche

EPD’er dokumenterer et byggemateriales miljøpåvirkning og livscyklusvurdering fra udvinding af råvare over produktion til transport og bortskaffelse. Oplysninger, som med de seneste bæredygtige og miljøbevidste strømninger i byggebranchen får større og større betydning, og som blandt andet er afgørende for, om et produkt kan indgå i et bæredygtighedscertificeret byggeri.

– Stramningerne i bygningsreglementet har haft en kæmpe effekt på, hvordan byggebranchens aktører arbejder med at nedbringe deres miljøaftryk – blandt andet i deres valg af byggematerialer. Samtidig ønsker rigtig mange at gøre mere end det, som reglementet foreskriver. For eksempel er der en stigende interesse for at opnå DGNB-certificeringen og andre certificeringer for bæredygtigt byggeri, siger Henrik Lund og tilføjer:

– Den grønne omstilling er godt i gang i byggebranchen. Det ønsker vi at bidrage til gennem professionel rådgivning, optimering af energi- og materialeforbrug af vores produktion og gennemsigtighed på vores produkter.

Knudsen Kilen er den første danske producent af sin slags til at offentliggøre EPD’er på sin portefølje.

100 procent genvundet plast

EPD’erne er Knudsen Kilens seneste initiativ i virksomhedens bestræbelser på at være på forkant med udviklingen. Tidligere på året foretog man dog den hidtidig største ændring ved at overgå til 100 procent industrielt genvunden LD-PE-plast fra fødevareindustrien i produktionen.

– Vi nægter at gå på kompromis med kvaliteten, ensartetheden og levetiden på vores produkter, og efter vi er gået over til genvunden plast, er vi fortsat i stand til at dokumentere de samme egenskaber og en levetid på over 75 år på vores produkter, siger Henrik Lund.

Med genvunden plast er det lykkedes Knudsen Kilen at nedbringe CO2-aftrykket med 75 procent sammenlignet med et tilsvarende produkt af nyt råvaregranulat, hvilket svarer til en reduktion på 468 kilo CO2 pr. 100 m2 gulv.

Related links

Emner


Knudsen Kilen A/S er en danskejet virksomhed, hvis grundsten blev lagt i slutningen af 1960’erne, da Johannes Knudsen opfandt den gule Knudsen Kile. Knudsen Kilen er i dag førende inden for kiler, afstandsklodser og andre støbte plastemner til byggebranchen. www.knudsenkilen.dk

Kontakt

Henrik Lund

Henrik Lund

Salgschef, Knudsen Kilen (+45) 47 76 01 01

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum