Kristian von Hornsleth har provokeret sig selv op i et hjørne

Kunstnerisk ambition kan give bagslag. Danmarks største provo-kunstner, Kristian von Hornsleth, har provokeret så meget, at både han selv og hans kunst er trængt op i et hjørne.

Kristian von Hornsleth er om nogen gået til ekstremerne for at udstille hykleri. Han har forårsaget en diplomatisk krise i Afrika, været menneskehandler i London, begået indbrud med Bubber, instrueret en U2-inspireret pornofilm, blandt meget mere. Alligevel han har måttet erkende, at budskaberne ikke er trængt tydeligt igennem til modtagerne.

Ifølge kunstneren selv har han provokeret sig op i et hjørne, hvor folk fokuserer mere på hans fremgangsmåde og udtryk end på hans mål og mening med kunsten. Det har fået ham til at ty til nye midler, hvor han knytter kommentarer til sin kunst og sit virke på blandt andet de sociale medier og i den nye selvbiografiske bog ”Mig, mig, mig”.

­– Man ligger, som man har redt. Jeg har haft kunsten i min magt i en vild grad, men må erkende, at den er blevet for kraftfuld og ukontrollerbar. Ved at kommentere mine værker vil jeg forsøge at genvinde kontrollen. Jeg vil undgå, at kunsten overses. For provokation for provokationens skyld er slet ikke interessant, siger Kristian von Hornsleth.

Ude af kontrol

Hornsleth-figuren skulle udstille, hvordan markedsmekanismer har overtaget kunstverdenen, men balancen mellem Kristian og Hornsleth er tippet, og alt fra anmeldere til hans børn har svært ved at adskille personen fra kunsten.

– I mit dobbeltgængerliv er jeg hjemsøgt af Hornsleth-figuren, min egen cash cow. Hornsleth åbner døre til den danske kunstscene, men står også i vejen for, at min kunst og jeg selv bliver taget alvorligt, siger Kristian von Hornsleth.

Et æstetisk fangenskab

Kristian von Hornsleth oplever sit kunstneriske og personlige kontroltab som en både indre og ydre konflikt. Netop det sætter han på spidsen i sin nye bog, ”Mig, mig, mig”. Gennem vilde anekdoter fra kunstverdenen og sårbare passager fra privatlivet med terapiforløb tegner han et billede af konsekvenserne, når grænsebrydende kunst har overtaget og er blevet for meget og for vild.

– I bogen deler jeg min crazy rejse gennem kunstlivet med masser af nederlag og få sejre, og bogen skal på velskrevet vis både advare og give et varmt grin i en kold tid. Det er en underholdende bog om at befinde sig i en kunstners æstetiske fangenskab, som man ikke kan rive sig fri af. Ikke kun fordi omverdenen sætter en bag lås og slå, men også fordi det ville være at forbryde sig mod sit eget væsen, siger Kristian von Hornsleth og tilføjer:

– Sarte sjæle, og folk der hader satire og forarges let, skal holde sig langt væk fra at læse min bog. Jeg har taget nogle ekstreme valg i kunstens navn, der i den grad konflikter med politisk korrekthed og dele af tidsånden. Det har i dag skabt et næsten religiøst pres mod kontroversiel provokunst.