Gå til indhold
Leasing af IT-udstyr er omgærdet af en række myter. Leasingeksperterne 3stepIT vil fordommene til livs. Foto: 3 Step IT A/S.
Leasing af IT-udstyr er omgærdet af en række myter. Leasingeksperterne 3stepIT vil fordommene til livs. Foto: 3 Step IT A/S.

Pressemeddelelse -

Leasingekspert vil gøre op med fordomme: IT-Leasing fortjener ikke sit dårlige ry

Leasing er kommet for at blive. Men hvor danskerne gladeligt leaser alt fra kontormøbler til biler og kaffemaskiner, halter leasing af IT efter. En af Danmarks mest erfarne IT-leasing- og refurbishingvirksomheder vil gøre op med ubegrundede fordomme og myter.

De seneste år er der indgået den ene leasingaftale for biler efter den anden, så der nu er over 87.000 leasede biler på vejene. Men hvor danskerne har tiltro til leasingmarkedet for køretøjer og alt fra kontormøbler til kaffemaskiner, står det mere sløjt til med leasing af IT-udstyr, der ellers har været en mulighed i årtier.

IT-leasing, asset management og refurbishingeksperterne 3 Step IT A/S har eksisteret siden 1997, har 2,3 millioner enheder under administration i 2022på verdensplan, og er blandt de største i landet på sit felt. Der er dog fortsat et stort uudnyttet potentiale i Danmark, og ifølge Morten Rooed Hansen, salgsdirektør i 3stepIT, skyldes det, at der er opstået en del misforståelser og myter om IT-leasing i erhvervslivet og hos det offentlige.

– Det er ikke nyt, at virksomheder har mulighed for at lease deres IT-udstyr fremfor at købe. Ligesom hele IT-industrien har udviklet sig med årene, ligeså har leasing-industrien. Alligevel kæmper vi med en del fordomme, som er opstået med tiden og som til dels har givet leasing af IT et ufortjent rygte, siger Morten Rooed Hansen. Han tilføjer:

– I disse energikrisetider og med samfundets store fokus på klima og miljø, er det synd og skam. For leasing kan udgøre en vigtig brik i udbredelsen af den cirkulære økonomi. Leasing muliggør nemlig takeback-løsninger, som både miljømæssigt og økonomisk er favorable for virksomheder i forhold til kontantkøb og ejerskab af IT. Derfor skal vi have gjort op med de fejltolkninger og misforståelser, som fortsat florerer derude.

Morten Rooed Hansen fortæller, at det typisk er seks misforståelser om IT-leasing, som de hos 3stepIT møder i erhvervslivet og hos offentlige instanser:

”Leasing er dyrere end at købe”

Tværtimod. Når man leaser IT fremfor at købe kontakt, kan kunderne oftest spare penge ved selve leasingen og når udstyret udskiftes. Det kan lade sig gøre, fordi flere leasingfirmaer står for mange af de administrative opgaver med udstyret, samt for at nulstille og videresælge enhederne efterfølgende, så enhedernes livscyklus forlænges og prisen derfor kan holdes nede.

”Leasing giver altid ekstra udgifter og gebyrer, som er gemt i teksten med småt”

Denne myte er et levn fra fortiden, hvor leasingaftaler var unødvendigt komplicerede og svære at gennemskue. I dag har leasingfirmaerne en forståelse af, at kompleksitet og skjulte gebyrer og regninger hverken er til fordel for kunden eller leasingselskabet. Hvor man ved for eksempel billeasing skal være meget bevidst om bilens stand ved tilbagelevering, løber vi hos 3stepIT selv risikoen for at modtage beskadigede enheder efter endt brug. Kunden behøver derfor ikke frygte en efterregning.

”Leasing er ikke fleksibelt nok til at opfylde det, som en virksomhed i vækst har brug for”

I leasingbranchen skal vi kunne følge med vores kunders udvikling, hvilket selvfølgelig også indebærer de behov, som kan opstå hos kunden. Derfor tilbyder de fleste leasinggivere fleksible rammeaftaler, hvor kunden ikke er låst til et bestemt antal enheder og kan ned- eller opskalere efter behov.

”Det er for komplekst at udskifte gamle enheder med nye”

Slet ikke. Rammeaftalerne gør det muligt at forlænge aftalen, samt at aflevere eller frikøbe enkelte enheder uden for den oprindelige leasingperiode – også når ønsket kommer med kort varsel. Og fordi vi som leasingudbyder har valgt at stå for transport, datasletning, grading af stand og videresalg, kan kunden nemt udskifte brugte enheder med nye.

”Finansieringen af flere enheder er unødig kompliceret”

Det er i alle parters interesse, at det er så nemt som muligt at budgettere næste års omkostninger og at op- eller nedskalere efter behov. Derfor præsenteres omkostningerne og miljøregnskabet for hver enkelt enhed gennem hele leasingperioden så gennemsigtigt som muligt, så beslutningen tages på et oplyst grundlag.

”Du løber en risiko med leasing, hvis dit budget eller behov ændres”

Leasingaftaler er slet ikke så rigide, som nogen tror. Selvom kundens behov eller budget skulle ændre sig i løbet af leasingperioden, er moderne leasingaftaler fleksibelt opbygget, så uforudsete omkostninger kan afskrives over en længere periode. Dermed undgås det, at udskiftningsplanerne køres af sporet af stramme budgetter, eller at allokeret finansiering bliver flyttet til andre investeringer.

Fakta: 3stepIT og leasing

  • 3stepIT har 2,3 millioner enheder under administration og håndterer (renoverer for derefter at videresælge) over 550.000 enheder på verdensplan i 2022
  • Over en 36 måneders leasingperiode vil en gennemsnitlig laptop til 10.000 kr. koste 263 kr./måned, hvilket giver 9.475 kr. i alt og en besparelse på over 500 kr. Hertil får kunderne adgang til 3stepITs asset management system, certificeret datasletning og miljørapport
  • 3stepIT har på baggrund af IT-producenternes egne miljøberegninger for deres topprodukter udarbejdet en bæredygtighedsberegner for leaset IT-udstyr, og har med denne metode beregnet et gennemsnit på CO2-udledningen på en laptop til 194 kg.
  • Leasing kan anvendes som værktøj til at levetidsforlænge IT-udstyr, idet restaurering og videresalg til sekundære brugere er med til at udskyde behovet for at producere nyt udstyr.

Emner

Kategorier


3 Step IT er en international virksomhed, som tilbyder bæredygtige Technology Lifecycle Management-løsninger. Siden etableringen i 1997 har virksomhedens mål været at hjælpe kunder med at planlægge og styre en regelmæssig udskiftning af IT-udstyr samt genanvende det returnerede udstyr til videresalg i tråd med den cirkulære økonomi. www.3stepit.dk

Kontakt

Caroline Kentill

Caroline Kentill

Marketing and Communications Manager, 3 Step IT A/S Marketing and Communications (+45) 28 73 25 03

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum