Gå til indhold
Lun vinter kickstarter ukrudt: Sådan kommer du de ubudne planter til livs

Pressemeddelelse -

Lun vinter kickstarter ukrudt: Sådan kommer du de ubudne planter til livs

En historisk lun og våd vinter har skabt gunstige vækstforhold for ukrudt. Mælkebøtter, skvalderkål, tidsler og brændenælder er ofte haveejeres mareridt. Hvis du følger få tips, kan du dog nemt holde ukrudtet nede.

Når solen kommer frem, og temperaturen stiger, begynder små spirer at titte frem mellem fliser, i bedet eller på terrassen. En historisk lun og våd vinter har skabt gunstige forhold for ukrudtet og får det til at vokse frem i bede, under hækken og mellem fliserne.

En undersøgelse fra Bolius viser, at danske haveejere søger en naturlig løsning mod ukrudt, og at der er en øget interesse for ukrudtsmidler, som er klar til brug. Den tendens bekræftes af Business Development Manager Anders Lemmergaard fra ECOstyle, som er leverandør af det hurtigtvirkende ukrudtsmiddel UkrudtsFri:

– Vi mærker en væsentlig stigning i efterspørgslen på vores UkrudtsFri klar-til-brug-produkt i forhold til koncentrat, som skal doseres og blandes op med vand. Haveejerne er blevet langt mere bevidste om omgivelserne, og samtidig vil de gerne holde en pæn og ukrudtsfri have. Med klar-til-brug-midler er der mindre risiko for oversprøjtning og forkert dosering.

ECOstyle har i mere end 50 år hjulpet haveejere med gode råd. Her får du deres 6 gode råd til at blive fri for ukrudt:

1. Kom i sving – hellere i dag end i morgen

Det er en god ide at fjerne de små ukrudtsspirer allerede i foråret. Der har de endnu ikke fået så godt et tag i jorden og er derfor nemmere at fjerne. Samtidig er det ved blomstring, at ukrudtet breder sig, så få det revet op, inden det når så vidt. Vælg en dag, hvor det lige har regnet, og hvor jorden er blød og samarbejdsvillig, så du nemmere kan hive ukrudtet op.

2. Hænderne er et stærkt værktøj

Dine hænder er et godt værktøj til at luge med. De er nænsomme og et præcisionsværktøj, der kan rive ukrudtet op med roden. Har du ukrudt mellem fliserne, så kan du med fordel bruge en kniv eller flisebørste – husk at tage arbejdshandsker på for at beskytte dine hænder mod vabler.

3. Ukrudtsmiddel sparer dig besværet

Det er ikke alle, der har temperament og mulighed for at sidde på knæ i timevis og luge ukrudt. Her kan et ukrudtsmiddel være en hurtig og effektiv løsning til at komme af med den uønskede plantevækst mellem fliser, i bede og under hækken. Hvis du går den vej, er det vigtigt, at du tænker på miljøet, når du sprøjter, og kun bruger de mængder, der står på anvisningen. Vælg et klar-til-brug-ukrudtsmiddel, og tjek gerne, at midlet er baseret på naturlige aktivstoffer og hurtigt nedbrydes.

4. Undgå bare jordpletter

Bare jordpletter kalder på ukrudt. Derfor er det en god idé at plante stauder tæt sammen, så der ikke er plads og lys til, at ukrudtet kan gro. Du kan også lægge en ukrudtsdug, kompost eller flis, så du undgår den bare jord.

5. Brænd ukrudtet væk

En ukrudtsbrænder er også blandt danskernes foretrukne måder at komme ukrudt til livs på. Det er i dag muligt at få en ukrudtsbrænder på el, hvor den typiske ukrudtsbrænder altid har været med gas. Ukrudtsbrænderen er effektiv og skal bruges varsomt uden for de tørre sommerperioder.

6. Er der mælkebøtter i græsplænen?

En flot grøn græsplæne er dejlig. Det er knap så dejligt, hvis den er grøn af mælkebøtter. Et mælkebøttejern er en god løsning til de uønskede mælkebøtter i plænen.

Related links

Emner

Kategorier


ECOstyle A/S har i mere end 50 år inspireret og rådgivet haveejere om løsninger mod alger, ukrudt og skadedyr. Løsninger, som du kan vælge med sund fornuft og grøn samvittighed. Læs mere på: www.ecostyle.dk.

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum