Gå til indhold
Opkøbet af Concept Interest med den danske SEO-ekspert Thomas Rosenstand (på billedet) ved roret skal ses som et vigtigt skridt i Vaekst Digitals vækststrategi.  Foto: Vaekst Digital A/S.
Opkøbet af Concept Interest med den danske SEO-ekspert Thomas Rosenstand (på billedet) ved roret skal ses som et vigtigt skridt i Vaekst Digitals vækststrategi. Foto: Vaekst Digital A/S.

Pressemeddelelse -

Marketingbureau opkøber konkurrent i USA

Det danske markedsføringsbureau Vaekst Digital har opkøbt SEO-bureauet Concept Interest med base i Florida. Målet med overtagelsen er ifølge CEO Rune Bruun Hansen at ruste virksomheden til en stigende SEO-efterspørgsel.

Marketing-bureauet Vaekst Digital, der specialiserer sig i digital markedsføring, har netop overtaget det dansk-amerikanske SEO-firma Concept Interest.

Opkøbet af Concept Interest med den danske SEO-ekspert Thomas Rosenstand ved roret skal ses som et vigtigt skridt i Vaekst Digitals vækststrategi, og det forventes at styrke virksomhedens evne til at levere resultater i en stadigt mere konkurrencepræget digital verden.

Konkurrencen på Google er blevet benhård, og samtidig er efterspørgslen på SEO-rådgivning steget. Set i det lys er det et scoop for vores kunder, at vi nu føjer yderligere SEO-kapacitet til teamet i form af Thomas Rosenstand. Vi deler samme værdigrundlag, og med hans erfaring ombord vil vi i fremtiden kunne give vores kunder en endnu bedre sparring,udtaler Rune Bruun Hansen, der er CEO i Vaekst Digital, og uddyber:

For os handler det om altid at have det stærkeste hold, så vi på et strategisk niveau kan indtage rollen som en stærk samarbejdspartner, der på troværdig vis understøtter kundernes samlede vækstrejse. Derfor er jeg mere end sikker på, at Thomas Rosenstand vil passe godt ind i vores måde at drive forretning på.

International SEO-pioner

Thomas Rosenstand har gennem sin mangeårige karriere opnået international anerkendelse som en pioner inden for SEO og digital strategi. Med flere bøger og projekter bag sig har han i mere end 25 år bistået virksomheder verden over med at navigere i det digitale landskab.

Thomas Rosenstand, som er bosat i Florida, ser frem til at blive en del af Vaekst Digital, hvor han som SEO Director vil bidrage til virksomhedens udvikling samt til at skabe øget synlighed for både sin egen kundeportefølje, som nu slutter sig til Vaekst Digital, og for virksomhedens eksisterende kunder.

Kunderne får en kæmpe fordel. Jeg har jo kun to hænder, så samarbejdet med Vaekst giver os som samlet enhed en unik mulighed for skabe endnu bedre resultater. Det handler om at skabe de bedst mulige rammer, så kunderne kan løfte deres forretning - og det gælder uanset, hvilken branche og hvilket marked de opererer på, siger Thomas Rosenstand.

Kundetilfredshed i fokus

Ifølge Thomas Rosenstand er et udpræget fokus på kundetilfredshed hos Vaekst Digital en essentiel faktor for hans beslutning om at indgå samarbejdet.

Rune Bruun Hansen er en af de få, jeg kender, hvor det at tage sig af kunderne er mere end bare noget, man siger. Der er handling bag visionerne, og det kan man tydeligt se på de resultater, som Vaekst Digital har skabt gennem de seneste år. Jeg tror fuldt og fast på, at vi kan supplere hinanden godt, og jeg glæder mig meget til vores samarbejde, som jeg har store forventninger til, fortæller Thomas Rosenstand.

Vaekst Digital blev stiftet i 2021 og har på tre år opbygget en stærk position inden for digital markedsføring. Virksomhedens bruttofortjeneste var i seneste regnskabsår på omkring fire millioner kroner.

Related links

Emner

Kategorier


Vaekst Digital A/S er et performance marketing bureau, der hjælper virksomheder til vækst gennem optimering af deres digitale markedsføring, så hver investeret krone giver størst muligt afkast. Dette sker gennem tæt dialog, et højt fagligt niveau samt et stort fokus på at forstå og udvikle kundens forretning. https://vaekst.com/

Kontakt