Gå til indhold
Myter om tandlægeudstyr afholder danskerne fra tandlægen

Pressemeddelelse -

Myter om tandlægeudstyr afholder danskerne fra tandlægen

Danskernes uvidenhed om nye tandlægeudstyr skaber unødige bange anelser inden et tandlægebesøg. Et øget kendskab til tandlægens instrumenter kan afhjælpe problemet ifølge professor.

På trods af fordomme kan danskerne roligt læne sig tilbage i tandlægestolen, og det kan et større kendskab til nyere tandlægeudstyr understøtte. Sådan lyder det fra Niels Madsen, der er tandlæge ved tandlægen.dk Lyngby Implantatcenter i Lyngby. Ifølge ham skyldes fordommene omkring besøget på tandlægeklinikken i høj grad uvidenhed om de teknologiske fremskridt inden for tandlægeinstrumenter.

Patienter kan være smånervøse, når de møder op på klinikken, men de er lettede efter et tandlægebesøg, fordi de ikke har mærket ubehag under behandlingen, som de troede, de ville. De har ikke været klar over, hvor langt teknologien er kommet, siger Niels Madsen.

Og erfaringen går igen hos samtlige tandlægeklinikker hos tandlægen.dk, oplyser kæden.

Højteknologiske instrumenter er hjælpemidler

Ifølge Palle Holmstrup, der er professor emeritus ved Tandlægehøjskolen på Københavns Universitet, kan mere viden om tandlægens instrumenter potentielt afhjælpe tandlægeskræk.

Der er absolut ingen grund til at være bange for at gå til tandlægen. Tandlægen benytter i dag højteknologiske instrumenter, som er rigtig gode til at sikre en hurtig og smertefri behandling, og alle kan blive bedøvet. Patienten bør se instrumenterne som hjælpemidler, siger Palle Holmstrup og tilføjer:

Tandlægens instrumenter spiller en vigtig rolle i at opretholde sunde tænder gennem hele livet, og regelmæssige tjek bør derfor prioriteres. Tandsundhed beror i høj grad også på ens egen tandpleje, men holder man afstand fra tandlægen, vil eventuelle tandproblemer tage til og kræve større og dyrere behandlinger på et senere tidspunkt.

Tandlæge Niels Madsen fremhæver her fire moderne tiltag i klinikrummet, som giver behag hos tandlægen.

1. Digital scanning har afløst aftryk med silikonematerialer

Hvor man tidligere fik lavet et aftryk ved at bide tænderne sammen i seks minutter, kan tandlægers nyeste 3D-scanner med et lille kamera scanne den knækkede eller beskadigede tand, hvorefter kronen designes digitalt. Man undgår, at en fysisk afstøbning skal sendes til et laboratorium, og behandlingen kan klares i ét besøg.

2. Ingen tykke kanyler

Store sprøjter og tykke kanyler under bedøvelse er i dag erstattet med så ultratynd en udgave, at bedøvelsen foregår smertefrit i dag.

3. Lugten af nellike er fjernet

Den karakteristiske lugt af nelliker, som mange forbinder med tandlægen, stammer fra nellikeolien Eugenol. Det er førhen blevet benyttet som smertedæmpende middel, men er i dag ofte erstattet af lugtfri midler.

4. Ingen slemme overraskelser

Forud for besøg hos en tandlæge undersøger en tandplejer dine tænder, så du er forberedt på, hvad der skal ske hos tandlægen. Modsat tidligere risikerer man altså ikke at blive overfaldet af en pludselig boremaskine.

Related links

Emner

Kategorier


tandlægen.dk er en landsdækkende, dansk kæde bestående af mere end 51 tandlægeklinikker med fokus på faglig udvikling. Læs mere og find en af de 51 klinikker spredt over hele landet nær dig på www.tandlægen.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum