Gå til indhold
Nu åbner Danmarks næststørste klatrehal på Amager

Pressemeddelelse -

Nu åbner Danmarks næststørste klatrehal på Amager

En moderniseret rå fabrikshal i Flyverbyen danner ramme om en ny klatrehal, som åbner torsdag den 23. november kl. 12. Klatrehallen bliver med sine 1650 kvadratmeter landets næststørste, og den skal invitere til klatreglæde og fællesskab på tværs af alle niveauer. Åbningen markeres med en række åbningstilbud, som inkluderer gratis entré og skoleje for beboere i postnumrene 2300, 2700 og 2791. Ugen efter, den 1.-8. december, tilbydes der gratis entré og skoleje for studerende med gyldigt studieID. Tilbuddene gælder én gang per person og i halvanden time.

Vi har glædet os helt enormt til at byde alle fra begynder- til elitefolk indenfor i en ny, vild klatrehal. Hallen skal skabe rum for nye idrætsnetværk, som vi ved er yndet blandt amagerkanerne. Ud over et fantastisk fællesskab giver klatresporten en styrket fysik og hjernegymnastik, siger Martin Petersen, direktør hos Boulders, og tilføjer:

I første uge af Boulders Amagers liv fejrer vi lokalsamfundet og inviterer amagerkanere - børn som voksne - til gratis at udforske klatringens verden og blive en del af vores voksende klatrefællesskab. Ugen efter står i de studerendes tegn, fordi vi ønsker at bidrage til at mindske ensomhed og styrke idrætsglæden blandt unge.

Innovative klatrevægge i bæredygtige materialer, et styrketræningsområde, en økologisk café og et børneområde er blandt klatrehallens mange faciliteter. Klatredisciplinen er bouldering, som er landets mest populære, og her er væggene op til fire meter høje og med madrasser som faldunderlag.

Efterspurgt af amagerkanerne

Hos Boulders’ klatrehaller i Valby og København Sydhavn kommer omkring 600 klatremedlemmer fra Amager, og for alle dem skal den nye klatrehal i Flyverbyen mindske transporttiden.

Vi ønsker at gøre klatresporten så tilgængelig som mulig, og det gør vi også ved at holde klatrehallen åben fra klokken 10 til 22 hver dag, så alle uanset for eksempel studie- eller arbejdstider har mulighed for at klatre, siger Martin Petersen, der tilføjer, at styrketræningsområdet også vil være åbent med tidlig ubemandet morgenadgang.

Særlige åbningstilbud

I perioden 20. november til 10. december kører Boulders skiftende åbningstilbud. De omfatter blandt andet ekstra klip ved køb af klippekort og gratis eller prisnedsatte startmedlemsskaber med inkluderet introhold og kaffekort.

Klatring er sjovt for en enkelt dag, men vi håber allermest på at give gæsterne smag for klatringen som en aktivitet, de kan dyrke jævnligt. Vores forskellige åbningstilbud skal gøre det enkelt at prøve klatresporten af over tid for på den måde rigtigt at kunne opleve udviklingen på klatrevæggen og mærke fællesskabsånden, siger Martin Petersen.

Medlemskab og klippekort skal hentes i Boulders Amager og kan bruges på tværs af Boulders’ klatrehaller. Voksne skal underskrive ansvarsfraskrivelsen ved ankomst, og Martin Petersen opfordrer børnefamilier til at læse klatrekoncernens regler for Børn i Boulders. For nærmere info henvises til boulders.dk/amager.

Related links

Emner

Kategorier


Boulders er en landsdækkende klatrekæde med afdelinger i Aarhus, København og Odense, som har eksisteret siden 2009. Med ugentlige opdateringer af klatreruter på otte sværhedsgrader er der udfordringer for både nye som erfarne. Læs mere på www.boulders.dk

Kontakt

Martin Videbæk Petersen

Direktør og medejer, Boulders.dk (+45) 53 60 90 22

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum