Gå til indhold
Den nye gulv-serie, Nordic by Garant, kommer i et bredt og alsidigt udvalg og fås både som gulve med limfrit kliksystem, der gør det hurtigt at lægge, og gulve til fuldlimning. Foto: PR.
Den nye gulv-serie, Nordic by Garant, kommer i et bredt og alsidigt udvalg og fås både som gulve med limfrit kliksystem, der gør det hurtigt at lægge, og gulve til fuldlimning. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Nyt akustikgulv sænker støj med op til 18 dB

Med en ny gulvserie imødekommer Garant danskernes behov for god akustik, et naturligt look og en vedligeholdelsesfri hverdag. Nordic by Garant er virksomhedens første private label-gulv.

Støj – eller manglen på samme – er et af de vigtigste parametre for at skabe et godt indeklima. I kombination med danskernes ønske om convenience i en travl hverdag har det fået den landsdækkende kæde af gulvspecialister Garant til at skabe et nyt vedligeholdelsesfrit akustikgulv, Nordic by Garant. I løbet af de seneste år har en god lyd i hjemmet spillet en stigende rolle. Det forklarer Erik Vangsgaard, der er kategorichef for gulve hos Garant.

– Akustik er blevet et kæmpe issue, og især i løbet af de sidste otte til ti år er der kommet kæmpe opmærksomhed på det. Vi oplever, at næsten alt nybyg er med glatte flader og store gipsvægs- og vinduespartier, som kaster lyden rundt i rummet, og derfor søger folk et gulv, der hjælper til en god lyd, siger Erik Vangsgaard.

Med Nordic by Garant, der sænker trinstøj med op mod 18 dB, har Garant skabt sin første egen private label-gulvserie, som udover at være lyddæmpende at gå på er slidstærk og 100 procent vandfast.

– De vedligeholdelsesfri gulve udgjorde for bare fem år siden cirka 30 procent af de gulve, vi solgte, men i dag gælder det for omkring 70 procent. Folk vælger det simpelthen, fordi det er utrolig praktisk og let at holde, og det er tilmed let at lægge, siger Erik Vangsgaard.

Den nye serie kommer i et bredt og alsidigt udvalgog fås både som gulve med limfrit kliksystem, der gør det hurtigt at lægge, og gulve til fuldlimning.

Naturligt look hitter

Fordi Nordic by Garant er et private label-brand har gulvspecialisten selv udstukket kursen i udviklingen af gulvserien. Det er blevet til en række forskellige varianter, som alle har et naturtro og organisk udseende til fælles.

– Der er en dejlig varme og tryghed i det naturlige udtryk, som i høj grad efterspørges, og der må gerne være liv i brædderne med knaster tone i tone. Folk vil have naturfarver i øjeblikket og med vores nye gulvserie skal man virkelig være kender for at se, at det ikke er ægte trægulv, og det er klart en fordel for mange, siger Erik Vangsgaard.

Emner

Kategorier


Inbogulve amba varetager alle kædeaktiviteter for Garantkædens 65 butikker og selvstændige entreprenører. Garant er Danmarks største frivillige kæde inden for kædens hovedsortimenter tæpper, klinker, gulve og gardiner. Garant samarbejder med markedets mest anerkendte og erfarne producenter. Læs mere på www.garant.nu

Kontakt

Mette Ekmann

CMO / Marketingdirektør, Inbogulve Amba +45 50 84 73 31

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum