Pressemeddelelse -
Påsken står endnu stærkere i usikre tider
Påsken nærmer sig, og rundt om i landet gør mange danskere klar til højtiden. Traditioner som påskefrokoster og samvær med familie og venner spiller en vigtig rolle i mange hjem, og det bliver kun forstærket af den globale uro, forklarer livsstilsekspert.
– Højtider som påsken giver nogle faste rammer, hvor man samles med familie og venner og kan dyrke fællesskab og tryghed. I en tid, hvor meget andet kan føles uforudsigeligt, får traditioner en særlig betydning. Det er noget, danskerne vægter højere end nogensinde, forklarer trend- og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg.
Interessen for påsken stiger
En analyse fra Dansk Erhverv peger på, at interessen for selve påsken er stigende. De seneste år er søgeinteressen op mod højtiden steget markant på tværs af produktkategorier – særligt inden for hus, have og indretning.
Tendensen kan også mærkes hos detailkæden Basic & More, hvor kunderne søger inspiration til at gøre lidt ekstra ud af hjemmet op mod påske.
– Selvom mange danskere fortsat har fokus på økonomien, oplever vi, at højtider som påsken virkelig prioriteres. Der er flere, som gerne vil gøre noget mere for at skabe hyggelige rammer, når de samles omkring måltidet,siger Bitten Brun, CEO for Basic & More.
Flere gør noget ud af hjemmet op mod påske
En analyse fra analyseinstituttet Norstat fra 2025 lavet for Brøndums Snaps viser, at kun 6 procent af danskerne ikke fejrer påske. Og selvom mange danskere måske generelt føler presset fra de stigende fødevarepriser, bliver der ikke skruet ned for påsken.
– Mange holder måske lidt mere igen på de store køb i hverdagen, men når familie og venner samles til påske, vil man stadig gerne gøre lidt ekstra ud af rammerne. Her vil vi gerne inspirere til at skabe de hyggelige rammer i hjemmet – uanset om det handler om borddækning, køkkenudstyr eller små detaljer, der giver forårsstemning, siger Bitten Brun.
Ifølge Mads Arlien-Søborg giver højtider generelt en anledning til at skabe stemning i hjemmet.
– Højtider giver en naturlig anledning til at gøre noget ekstra ud af hjemmet. Mange bruger påsken til at skabe en særlig stemning omkring måltidet, hvor borddækning og små detaljer er med til at gøre samværet til en oplevelse.
Emner
Kategorier
Basic & More er stiftet i 2021 og har foreløbigt 25 butikker fordelt i landet med flere på vej. Virksomheden er ejet af lokale stiftere, samt Ree-familiens familiekontor, Ree Office, som siden januar 2022 har investeret i selskabet. Senest er ejerkredsen blevet udvidet med Niels Holch Povlsen i 2023. Læs mere på www.basicandmore.dk