Plejehjem installerer døgnrytmelys – giver beboerne ro om natten

Plejehjemmet Bauneparken i Hillerød har mindsket natlig uro blandt borgerne og oplever færre migrænetilfælde blandt medarbejdere efter indførelsen af døgnrytmelys. Neurolog peger på årssagsforklaring i hjernens biologiske ur.

På Plejehjemmet Bauneparken er lyset blevet en form for behandling. Plejehjemmet har installeret døgnrytmelys i alle fællesarealer og i 22 af centrets 48 boliger. Lyset er programmeret til at efterligne en naturlig dag: kraftigt og klart om dagen, gradvist dæmpet og varmere om aftenen. Formålet er at understøtte borgernes døgnrytme – og ifølge ledelsen er effekten markant.

– Borgere, der tidligere var urolige og gik rundt om natten, finder i dag oftere ro, når lyset dæmpes langsomt. De registrerer mørket og går tilbage i seng. Vi kan virkelig mærke forskellen mellem de lejligheder, der har installeret lyset og dem, der ikke har, siger plejehjemsleder Gitte Ellekilde Andersen og understreger, at lyset ikke ændrer på en demensdiagnose, men understøtter borgernes døgnrytme.

– Borgere med depressive lidelser holdt sig tidligere meget for sig selv, men nu søger de lyset og fællesskabet. Særligt i vintermånederne oplever vi en markant forskel i energiniveau og mere aktivitet i dagtimerne.

Rammer hjernens mest primitive knapper

Biologisk giver det mening, at justeret belysning kan have den effekt, forklarer speciallæge i neurologi og ph.d. Anders Sode West.

– Døgnrytmen styrer en lang række basale funktioner i hjernen. Hos demente og hjerneskadede er den ofte forstyrret. Når vi justerer lyset, påvirker vi nogle af hjernens mest primitive systemer, der fortæller os, om det er nat eller dag. Konsekvenserne ses ofte ved, at demensramte borgere er mindre aggressive eller agiteret, siger han.

I tidligere kliniske studier har han målt fald i udadreagerende adfærd på 70 procent samt forbedringer i mentale parametre som angst og velvære. Samtidig er der registreret ændringer i stresshormoner (målt på Strokepatienter).

– Søvn er afgørende. Hvis man ikke sover, bliver man mere kognitivt forstyrret og mere agiteret. Hos demente er hjernen ekstra skrøbelig. Omkring 20 procent af vores gener er koblet til døgnrytmen. Når den kommer i ubalance, påvirker det både humør, energiniveau og fysiologi – det skaber indre dyssynergi. Lys kan være med til at genetablere rytmen. Det er egentlig ret banalt, fordi det helt lavpraktisk handler om det fundamentale i biologien, siger Anders Sode West.

Forbedret arbejdsmiljøet

På Bauneparken oplever man også, at aftenvagter og nattevagter falder langt lettere og hurtigere i søvn efter arbejde, og generelt rapporteres der om langt færre hovedpiner blandt personalet.

– Vi ser færre migrænerelaterede sygemeldinger, selv om vi ikke kan dokumentere en direkte årsagssammenhæng, så er det ret tydeligt, at lyset nok har en klar effekt på den front, siger Gitte Ellekilde Andersen.

Hos Chromaviso, der udvikler evidensbaseret døgnrytmelys, peger direktør Sten Hatting Søgaard på, at udfordringen er bredere end det enkelte plejehjem.

– Mange plejecentre er oplyst ensartet døgnet rundt. Men biologisk er vi indrettet til tydelige forskelle mellem dag og nat. Især for demensramte borgere bliver lyset en afgørende faktor for døgnrytme og trivsel, siger han. Han uddyber:

– Eftersom vi har indrettet vores samfund, så næsten alt foregår indendørs, er der et stort potentiale i at tænke over lyset. På plejehjem giver det særlig mening at tage højde for den evidens, der ligger bag døgnrytmelys, fordi især borgere, men også personale er sårbare over for forstyrret døgnrytme, siger han.