Rekordfå studenter i Region Syd læser direkte videre

Region Syd har landets næstlaveste andel af en studenterårgang, der læser direkte videre. Mange af de unge burde starte på en erhvervsuddannelse mener stor detailkæde og uddannelsesforsker.

En historisk stor del af Region Syds studenter har valgt ikke at læse direkte videre. Ifølge nye tal var det i 2021 kun hver ottende student fra alle gymnasiale uddannelser i regionen, der startede på en uddannelse straks efter studentereksamen. Det er landets næstlaveste andel kun overgået af Region Midt. I Region Syd er de unges manglende lyst til at læse videre accelereret markant de seneste år. I 2014 var det knapt hver fjerde student, der læste direkte videre efter deres gymnasiale uddannelse.

En af landets største detailkæder, XL-BYG, har i mange år arbejdet for, at flere unge læser en erhvervsuddannelse i stedet for at tage en studentereksamen. Her vækker tallene stor ærgrelse:

– Det er drønærgerligt og frustrerende at være vidne til. En gymnasial eksamen kvalificerer til videreuddannelse. Når kun hver ottende student i Region Syd læser direkte videre, så er det på tide at trække en streg. Der skal handles på flere områder, for manglen på erhvervsuddannet arbejdskraft er høj og kraftigt stigende, siger XL-BYGs HR- og kommunikationschef, Liselotte Christensen.

Ifølge opdaterede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er detailhandlen en af de brancher i Danmark med den allerstørste mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og i Region Syd bliver 32,2 procent af alle stillinger slået op af virksomheder enten besat af personer uden de nødvendige kompetencer eller slet ikke besat.

XL-BYG taler hvert år med flere hundrede unge til karrieremesser for at inspirere dem til at læse videre på en erhvervsuddannelse, men her er billedet nedslående:

– Det er trist at viderebringe, men en meget stor del af de unge studenter har desværre dén helt forkerte opfattelse, at en erhvervsuddannelse fører ind i en karrieremæssig blindgyde. Intet kunne være mere forkert. En erhvervsuddannelse giver tværtimod et fordelagtigt afsæt for deres fremtidige karriere eller for en videreuddannelse på for eksempel akademi- eller HD-niveau. Men ingen har fortalt dem det, før vi siger det, og det er en af flere kæmpemangler ved systemet i dag, siger Liselotte Christensen.

”Det er de andre, der går i stå”

Når 17-årige Anna Fabricius Christensen til sommer afslutter sin handelsbaserede studentereksamen ved EUX Campus Vejle, er drømmen at blive ejendomsmægler. I stedet for at gå den direkte boglige vej, har hun valgt først at uddanne sig til handelsassistent via en toårig elevplads hos XL-BYG Brejnholt i Vejle.

– Det er et meget bevidst valg. Erhvervserfaringen og netværket, jeg oparbejder i XL-BYG Brejnholts trælast og byggevarecenter, vil være uvurderlig for mig som nyuddannet ejendomsmægler. For eksempel bliver jeg i stand til at kunne give et kvalificeret svar på selv svære spørgsmål om materialevalg, hvis køberne ønsker det, siger Anna Fabricius Christensen.

Hun er flere gange blevet spurgt af unge gymnasiestuderende i sin vennekreds, om ikke hun er bange for at gå i stå med en erhvervsuddannelse?:

– Nej slet ikke. Som jeg ser det, er det nærmere de andre, der risikerer at gå i stå med lange uddannelser – eller når de har afsluttet dem og mangler den nødvendige erhvervserfaring for at kunne få job. Erhvervsuddannelsen giver mig tre vigtige ting. Relevant viden og netværk, erhvervserfaring med blandt andet håndtering af kunder og sidst men ikke mindst mere modenhed og livserfaring. Alle tre faktorer er afgørende for min succes som ung og ny ejendomsmægler.

Studenter på erhvervsuddannelser

Der vil være flere fordele ved at søge ind på en erhvervsuddannelse for de erhvervsinteresserede studenter, der ikke er parat til at læse videre. Det forklarer lektor Ida Juul, der forsker i erhvervsuddannelser på Aarhus Universitet:

– Man bliver ofte en dygtigere arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør af at have taget en håndværksmæssig uddannelse først. Den læringsmæssige udfordring og den enkeltes udvikling er lige så stor på erhvervsuddannelsen som på gymnasiet, det foregår bare ikke primært på det boglige niveau. På erhvervsuddannelsen bliver man i stedet udfordret af faktorer som høje praktiske krav til løsningen, kunderelationer og arbejdsfællesskabet, siger Ida Juul.

Hun understreger, at der er gode kampagner i gang for erhvervsuddannelserne, men hun savner et større fokus på de muligheder, erhvervsuddannelserne giver:

– Du kan ikke falde tilbage på en gymnasial uddannelse. Det kan du på en erhvervsuddannelse. Den giver nogle reelle kompetencer, man kan få arbejde på, læse videre ud fra og sågar skabe egen virksomhed på grundlag af. Alligevel er gymnasiet blevet den kulturelle norm. Det er altså skævt. Der mangler fokus på, hvad det er for muligheder og potentialer, en erhvervsuddannelse åbner op for, siger Ida Juul.

Undervurderet karrierevej

Hos XL-BYG får mere end 60 procent af kædens elever tilbudt fastansættelse i deres praktikvirksomhed efter endt uddannelse. Resten får enten job hos kolleger i branchen, i leverandørleddet eller andre steder.

– Det sker stort set aldrig, at en elev bliver arbejdsløs, understreger Liselotte Christensen og tilføjer, at XL-BYG hvert år starter et nyt hold op på Akademiuddannelsen i Ledelse. Derudover er enkelte medarbejdere også i gang med at læse HD.

– 25-30 procent af vores elever søger om optagelse på akademiuddannelsen højst fem år efter, de er færdiguddannet hos os. Vi opfordrer til, at de skal videreuddanne sig. Det er en fordel for kædens medlemsforretninger at have et veluddannet personale, og så styrker det den enkeltes muligheder for videre karriere,understreger Liselotte Christensen.

HR- og kommunikationschefen henviser til en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at livsindkomsten for personer, som er uddannet indenfor handel, ligger på linje med personer med mellemlange videregående uddannelser som laboranter og bachelorer indenfor fødevarer og jordbrug.

- Det bør bestemt ikke være lønnen, der får størstedelen af de unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse indenfor handelsområdet fra. Lønnen matcher det, man tjener, efter en række mellemlange uddannelser, forklarer Liselotte Christensen.