Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Salg af nye elbiler er tidoblet i Hjørring – nu kan bilisterne også lade på tanken

Antallet af nyregistrerede elbiler i Hjørring er tidoblet på fem år. For at følge udviklingen har Circle K opsat nye lynladere – et vigtigt led i at fremtidssikre tankstationen som naturligt stop på farten, påpeger en bilekspert.

Efterspørgslen på elbiler tager fart i Hjørring. Sidste år var Hjørring blandt de 20 danske kommuner med størst stigning i elbilsalget ifølge Skatteministeriet. Udviklingen er fortsat i første halvår af 2025, hvor antallet af nyregistrerede personbiler på el i Hjørring er steget med 59 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Hen over de sidste fem år er der sket en tidobling, viser Danmarks Statistik. For at følge med den udvikling har Circle K på Ringvejen installeret to ladere med fire lynladepunkter.

Flere kunder har efterspurgt ladestandere på vores station, så vi er glade for, at vi nu kan tilbyde opladning på bare 20-30 minutter på farten – både for lokale og for dem, der kommer langvejs fra, siger Trine Vendelboe, der er chef for mobilitet hos Circle K Danmark.

Med de nye ladere runder Circle K 600 ladere ud af målet på 2000 i 2030 og er den brændstofkæde med flest lynladere i Danmark. Ifølge Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, er tankstationernes ladere et væsentligt skridt mod en fremtid, hvor hele bilparken bliver el-drevet.

– Det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle kører elbil. Der kører i dag godt 450.000 på de danske veje, og kurven de næste år er meget stejl. For tankstationer bliver lynladere en stadig vigtigere del af deres funktion som et naturligt stop på farten, siger Jan Lang.

Flere aktører modvirker flaskehalse

Hver sjette danske elbilist holder sig til én ladeoperatør, mens de fleste benytter flere, viser en YouGov-undersøgelse for Circle K fra februar 2025. Ifølge Jan Lang er flere aktører afgørende for en robust ladeinfrastruktur.

Danmark har en god plan for udrulningen af ladeinfrastruktur, og kapaciteten følger efterspørgslen. Er er det afgørende, at flere aktører – også de klassiske brændstofudbydere – bygger ladenetværket ud. Én udbyder alene ville skabe udfordringer med ladningen, men flere giver sund konkurrence og bedre muligheder for elbilister, siger Jan Lang.

Ladepause med mere end strøm

Mere end halvdelen af danskerne peger på muligheden for toiletbesøg som det vigtigste, når de skal tanke eller lade, viser YouGov’s undersøgelse. Omkring hver fjerde vægter muligheden for mad og drikke højest.

Tidligere var det vigtigste, at ladningen fungerede. I dag er det en selvfølge, og derfor bliver oplevelsen omkring opladningen ofte afgørende for, hvor vi lader, siger han.

Det er også oplevelsen hos Circle K på Ringvejen.

Med vores 150 kW lynladere kan bilister lade op til 13 gange hurtigere end ved en typisk fortovslader. En opladning tager 20–30 minutter, og derfor bliver bilisterne længere tid på stationen end ved tankning af benzin og diesel. Det vigtige for dem er, at de her både har adgang til et toilet og kan få et bredt udvalg af blandt andet mad og drikkevarer, siger Trine Vendelboe og tilføjer:

– Vi ønsker at gøre ladepausen så god som mulig. Derfor tilbyder vi også som det første danske brændstofselskab i samarbejde med Berlingske adgang til nyheder og kvalitetsindhold, mens bilen lader op.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Circle K er en af Danmarks største leverandører af convenience, energi og brændstof og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard koncern. Koncernen har mere end 16.700 stationer og butikker med cirka 149.000 ansatte i 31 lande. I Danmark driver Circle K to brands, Circle K og INGO, på i alt 436 lokationer. www.circlek.dk

Kontakt