Tandlægevaner varierer markant efter herkomst

25 procent af indvandrere og 30 procent af efterkommere gik til tandlæge i 2024 mod 58 procent med dansk oprindelse. Forskellene peger på betydelige barrierer i adgangen til tandpleje, påpeger ekspert.

Der er markante forskelle i, hvem der går mest til tandlæge i Danmark. 25 procent af indvandrere og 30 procent af efterkommere havde kontakt til tandlægen i 2024, mens det gjaldt 58 procent med dansk oprindelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Signe Smith Jervelund, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns universitet, afspejler tallene en ulighed, der ikke kan forklares af én enkelt faktor.

– Det er et samspil af sociale, økonomiske og kulturelle forhold. Mange kender ikke reglerne for egenbetaling og tilskud, og flere kommer fra lande, hvor forebyggende tandpleje ikke er en fast del af sundhedsvæsenet. Samtidig kan sprogbarrierer og lavere sundhedskompetencer gøre det sværere at forstå informationen og navigere i systemet, siger Signe Smith Jervelund.

– Når man er usikker på både processen og prisen, er det lettere at udskyde et besøg – men det øger risikoen for større problemer senere, tilføjer hun.

Konsekvenser for sundhed og trivsel

Det kan have store konsekvenser, når tandlægebesøg udskydes, påpeger Signe Smith Jervelund.

–Tandproblemer opdages senere og kræver oftere dyrere og mere omfattende behandlinger. Dårlige tænder kan påvirke både livskvalitet, selvtillid og mulighederne for at få eller fastholde job. Derfor er ulighed i tandsundhed ikke kun et sundhedsproblem – det er også et integrationsspørgsmål, siger hun.

Signe Smith Jervelund mener, at bedre introduktion til tandplejesystemet kan hjælpe flere hurtigere ind i forebyggende behandling.

– Information via sprogskoler eller kommuner om, hvordan tandplejen fungerer, hvad det koster, og hvorfor forebyggelse er vigtigt, kan gøre en reel forskel, siger hun.

Kollektive løsninger øger tilgængeligheden

Denis Lewinsky, administrerende direktør i Dansk Tandforsikring, oplever, at en økonomisk håndsrækning får flere til at overholde de regelmæssige tandlægebesøg.

– Der er stor geografisk, økonomisk og kulturel forskel på, hvem der selv tegner tandforsikring. For at øge tilgængeligheden tilbyder virksomheder og fagforeninger i stigende grad forsikringer til deres ansatte med stordriftsfordele. Vi ser også voksende interesse for kollektive løsninger blandt aktører tæt på samfundets udsatte, herunder bosteder, siger Denis Lewinsky.

Ifølge Jes Søgaard, professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, skaber den voksende interesse for kollektive tandforsikringsløsninger lettere adgang til tandbehandlinger på tværs af befolkningen.

–I Danmark betaler vi størstedelen af tandlægeregningen selv, og for nogle er det en barriere for regelmæssig tandpleje. Derfor giver det god mening, at flere aktører tager del i kollektive forsikringsløsninger, som skaber større økonomisk forudsigelighed, siger Jes Søgaard.