Gå til indhold
Den landsdækkende kæde Tandprotesehuset bliver fra juni en del af tandlægekæden Godt Smil. Tandprotesehuset åbnede i 2016 den første klinik i Silkeborg og har siden da udviklet sig til at blive landets største kæde af kliniske tandteknikere. Foto: PR
Den landsdækkende kæde Tandprotesehuset bliver fra juni en del af tandlægekæden Godt Smil. Tandprotesehuset åbnede i 2016 den første klinik i Silkeborg og har siden da udviklet sig til at blive landets største kæde af kliniske tandteknikere. Foto: PR

Pressemeddelelse -

Tandprotesehuset bliver en del af Godt Smil

Den landsdækkende kæde Tandprotesehuset bliver fra juni en del af tandlægekæden Godt Smil. Tandprotesehuset åbnede i 2016 den første klinik i Silkeborg og har siden da udviklet sig til at blive landets største kæde af kliniske tandteknikere.

Den landsdækkende tandlægekæde Godt Smil har er netop fusioneret med Tandprotesehuset. Siden åbningen af den første klinik i 2016 er det gået stærkt hos Tandprotesehuset, som i dag har 15 klinikker fordelt i landets største byer. Kæden beskæftiger knap 40 medarbejdere og hjælper hver dag patienterne med at få den optimale tandprotesebehandling. Ofte foretages behandlingen i fællesskab med tandlæger, og et fælles ejerskab med Godt Smil-kæden giver således god mening.

– Vi er både glade og stolte over, at Tandprotesehuset nu bliver en del af Godt Smil-kæden. Vi har siden starten haft et godt og tæt samarbejde med Godt Smil, og derfor virker det helt naturligt for os, at vi nu bliver en del af samme virksomhed. Vores koncept i Tandprotesehuset passer godt med det, som Godt Smil ønsker at tilbyde vores fælles patienter. Vi er ligesom Godt Smil kendt for at tilbyde vores patienter en behandling af høj kvalitet til en fair pris, udtaler direktør Jesper Møgelberg.

Når en patient skal have en tandprotese, foretages behandlingen ofte i fællesskab med tandlæger. Mens Tandprotesehuset, ligesom andre kliniske tandteknikere, ikke beskæftiger tandlæger, er det vigtigt med et godt samarbejde med netop tandlæger. En klinisk tandtekniker foretager kun den del af behandlingen, som vedrører de aftagelige tandproteser, mens tandlægen sørger for, at den resterende del af det naturlige tandsæt bevares længst muligt. På denne vis har patienter med tandproteser ofte brug for både en klinisk tandtekniker og en tandlæge.

– Mange af vores klinikker i Tandprotesehuset ligger i samme lokaler som Godt Smil. Dette er en kæmpe fordel for patienterne, da de dermed kan få foretaget hele behandlingen under samme tag. Som patient er det naturligvis ikke rart at skulle pendle mellem tandlæge og klinisk tandtekniker, og ofte er der brug for mange besøg. Så den korte afstand betyder virkelig meget for vores patienter, fortsætter Jesper Møgelberg.

Ekspansion i sigte

Godt Smil er landets førende tandlægekæde og beskæftiger cirka 700 medarbejdere, der er fordelt på 32 klinikker i Danmark. Flere end 300.000 danskere går regelmæssigt til tandlæge hos Godt Smil, og med mere end 50.000 nye patienter årligt er kæden i hastig vækst. Det blev for nyligt offentliggjort, at Godt Smil er i gang med at planlægge en ekspansion til både Sverige og Norge.

– En fusion af Godt Smil og Tandprotesehuset har længe været et ønske fra min side. Hos Godt Smil har vores fokus altid været at skabe den bedste kvalitet og serviceoplevelse for vores patienter. Når man som patient skal have lavet en tandprotese, er det alt andet lige nemmere og bedre at hele behandlingen foretages på samme klinik. Så hele fusionen sker som led i vores strategi om at fastholde vores position som patienternes foretrukne tandlæge, udtaler direktør i Godt Smil Anders Bjergegaard.

Nye klinikker kommer til

I fællesskab forventer Godt Smil og Tandprotesehuset at åbne yderligere 15 klinikker i Danmark. Klinikkerne bliver indrettet med det nyeste udstyr, og Godt Smil såvel som Tandprotesehuset har fokus på den digitale udvikling og på at sikre patienterne den bedste behandling til rimelige priser.

– Tandprotesehuset fortsætter naturligvis også sit samarbejde med de mange tandlæger, som ikke er en del af Godt Smil-kæden. Det er vigtigt for os, at patienterne kan tilvælge os som klinik, uanset hvilken tandlæge de ønsker, vi skal samarbejde med, afslutter Jesper Møgelberg.

Related links

Emner

Kategorier


Godt Smil består af 32 tandlægeklinikker, der har som vision at tilbyde tandbehandling af høj kvalitet til priser, der matcher niveauet i Tyskland og Sverige. Klinikkerne behandler dagligt over 1.500 patienter – se mere på www.godtsmil.dk

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum