Gå til indhold
Fremover kan malervirksomheden Flügger lægge pensler med ansvarligt håndteret FSC-stemplet træ på hylderne. Foto: Flügger
Fremover kan malervirksomheden Flügger lægge pensler med ansvarligt håndteret FSC-stemplet træ på hylderne. Foto: Flügger

Pressemeddelelse -

Træpensler fra Flügger bliver FSC-mærkede

Fremover kan malervirksomheden Flügger lægge pensler med ansvarligt håndteret FSC-stemplet træ på hylderne.

FSC-mærket er et vigtigt bevis på, at træet til pensler fra Flügger er anskaffet på ansvarlig vis. Flüggers penselfabrik i Sverige har i mange år fået træet fra ansvarlige kilder, men alligevel vækker stemplet glæde hos Flügger: Fremover kan malervirksomheden lægge pensler på hylderne med ansvarligt håndteret træ - fra skud i mulden til malermesterens hånd.

Administrerende direktør i Flügger Group, Sune Schnack, er stolt over, at medarbejderne på Flüggers penselfabrik i Bankeryd, Sverige, nu kan sætte FSC-stemplet på træpenslerne:

– Hos Flügger bakker vi op om initiativer, der gør en positiv forskel for miljøet. Med FSC-mærket gør vi Flüggers forretning mere ansvarlig. Initiativet indgår i vores overordnede bæredygtighedsarbejde, hvor vi hele tiden prøver at forbedre vores produkter – ikke mindst, fordi vi også vil være en attraktiv leverandør til de mange byggeprojekter med fokus på bæredygtighed, siger Sune Schnack.

Træet er ansvarligt fra træskud til penselskaft

Med FSC-mærket får Flügger en Chain of Custody kædecertificering. Dette betyder, at alle led i produktionen er certificeret. Susanne Brendstrup, er Flüggers ansvarlige for projektet. Hun lægger stor vægt på netop kædeansvaret:

– Med en kædecertificering sikrer vi, at træet til vores FSC-mærkede Stiwex- og Flügger-pensler er ansvarligt produceret hele vejen tilbage til dyrkningen og fældningen af træerne. På den måde tager vi i Flügger også ansvar for hele processen, udtaler Susanne Brendstrup, Head of QHSE (Quality, Health, Safety & Environment) i Flügger group.

For at sikre FSC-mærket skal medarbejderne på fabrikken i Bankeryd bl.a. følge et særligt regelsæt defineret i standarderne både for indkøb, modtagekontrol, produktion og udgangskontrol.

Produkterne kommer i handlen fra 1. februar 2023, hvor de første pensler med FSC-mærket ankommer til Flüggers butikker i særligt Danmark, Norge, Sverige, Polen, Island og Litauen.

Fakta om Forest Stewardship Council (FSC):

  • FSC-mærket er verdens det mest benyttede og anerkendte mærke for bæredygtigt skovbrug.
  • Alle anvendte materialer kommer fra FSC-certificerede skove.
  • Produkter med FSC-mærket bidrager til at sikre fremtidens skove.

Emner

Kategorier


Flügger Group A/S producerer og markedsfører et koordineret sortiment indenfor bygningsmaling, træbeskyttelse, spartel, tapet og tilbehør til malerfaget i Skandinavien, Island, Østeuropa og Kina. Vores primære målgruppe er den professionelle maler og konsumenter, som foretrækker god håndværkerkvalitet. Se mere info på www.flugger.com

Kontakt

Casper Felt

Casper Felt

Communication Manager, Flügger Group A/S +45 27 53 28 99

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum