Gå til indhold
I forbindelse med sit 35-års jubilæum samler den landsdækkende trælast XL-BYG Brejnholt nu sine afdelinger under ét CVR-nummer. Målet er at styrke effektiviteten, kunderejsen og dokumentationen.

Pressemeddelelse -

XL-BYG Brejnholt fejrer 35 år og samler 15 forretninger i én samlet virksomhed

I forbindelse med sit 35-års jubilæum samler den landsdækkende trælast XL-BYG Brejnholt nu sine afdelinger under ét CVR-nummer. Målet er at styrke effektiviteten, kunderejsen og dokumentationen.

XL-BYG Brejnholt samler sine 15 afdelinger i én samlet virksomhed under ét CVR-nummer. Navnet bibeholdes, og ændringen gennemføres som led i virksomhedens 35-års jubilæum.

Sammenlægningen sker gradvist i 2026 og indebærer, at de hidtidige forretninger samles organisatorisk og administrativt i én fælles struktur. Det betyder blandt andet fælles systemer, mere ensartede arbejdsgange og én samlet indgang for kunder til rådgivning, sortiment og dokumentation, mens den lokale tilstedeværelse bevares.

Timingen er bevidst i et marked, hvor både professionelle og private kunder stiller stadig større krav til service, dokumentation, bæredygtighed og digitale løsninger.

– Vi er stolte af vores historie og de værdier, der har båret os gennem 35 år. Da vi startede for 35 år siden, var det på en lille matrikel med én lastbil og et hold, hvor alle skulle kunne lidt af det hele. I dag er vi vokset til 15 forretninger, den næste generation har taget over, og sammenlægningen er et bevidst valg for, at vi også står stærkt de næste 35 år, siger stifter Peder Brejnholt.

Styrket drift og samlet kunderejse

Den nye fælles organisation giver bedre muligheder for at arbejde mere effektivt på tværs af afdelingerne og skabe en mere ensartet og sammenhængende kundeoplevelse.

Med sammenlægningen af vores 15 XL-BYG Brejnholt forretninger, kan vi udnytte kompetencer på tværs af forretningerne og skabe endnu bedre løsninger for kunderne. Samtidig bygger vi videre på de kompetencer og relationer, vi har opbygget gennem 35 år i trælast og byggemarkedsbranchen, siger direktør Robin Brejnholt.

– Det handler ikke om at fjerne den lokale forankring, men om at kombinere den med en mere professionel og skalerbar struktur. Det er afgørende for, at vi også fremover kan levere den rådgivning og service, som kunderne forventer af os,tilføjer han.

Den styrkede struktur er samtidig et svar på en bredere udvikling, hvor kunder og samarbejdspartnere i stigende grad arbejder landsdækkende og stiller krav til ensartede løsninger og tydelig dokumentation.

– Tidens trend er, at både producenter og håndværksvirksomheder bliver større og arbejder på tværs af landet. Det stiller krav til ensartet service, dokumentation og bæredygtighed, og det er netop dét, sammenlægningen skal gøre os endnu bedre til at levere på, siger bæredygtighedschef og medejer Hannah Brejnholt.

Sammenlægningen fastlægger den fælles organisatoriske ramme for XL-BYG Brejnholts fremtidige drift og kombinerer en stærkere fælles struktur med fortsat lokal ledelse og tilstedeværelse.

Emner

Kategorier


Fakta: XL-BYG Brejnholt

  • Etableret: 1991
  • Jubilæum: 35 år i 2026
  • Antal forretninger: 15
  • Forretninger i Randers, Aarhus, Silkeborg, Ry, Bording, Horsens, Hornsyld, Vejle, Middelfart, Nørre Aaby, Skibby, Søborg, Vejby, København Ø og på Samsø
  • Antal medarbejdere: Ca. 350
  • Branche: Trælast og byggematerialer
  • En del af: XL-BYG-kæden

Kontakt