Pressemeddelelse -

Boligejere i landdistrikterne er blevet mere grå i toppen

Henover det seneste årti er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med knap fire år. Danskernes flyttemønstre og en generelt stigende gennemsnitsalder er en del af forklaringen på udviklingen, vurderer Estate.

Gennemsnitsalderen for boligejere i landdistrikterne er steget med 3,9 år det seneste årti.

Mens gennemsnitsalderen i landdistrikterne var 39,2 år i 2011, er den 43,1 år i 2021. Det viser en dugfrisk opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Ifølge Estate er der to væsentlige årsager til udviklingen. Den første handler om danskernes flyttemønstre.

-Især den yngre del af befolkningen ønsker at bosætte sig i storbyerne, og når man så bliver ældre og stifter familie, rettes fokus på ny mod luft, natur og godt med plads, som blandt andet findes på landet. Vi har en formodning om, at byboere ikke har lige så travlt med at komme ud af byen, som de havde for ti år siden, og at det er med til at bringe alderen op i landdistrikterne, siger Alexander Falck Winther, der er presseansvarlig i Estate.

Derudover er gennemsnitsalderen i den samlede danske befolkning steget det seneste årti. Gennemsnitsdanskeren var 39,8 år gammel i 2011, mens alderen er 41,5 år i 2021. Det svarer til en stigning på 1,7 år.

Det seneste årti er aldersgennemsnittet steget mest i de nord- og vestjyske landdistrikter, hvor stigningen har været henholdsvis 4,2 og 4,3 år.

Kigger man mod storbyerne, har udviklingen i gennemsnitsalder været væsentlig mere afdæmpet her. I Aarhus og hovedstadsområdet er aldersgennemsnittet blot steget med 0,2 år i perioden, i Odense er aldersgennemsnittet steget med 0,5 år – og i Aalborg er gennemsnitsalderen faktisk faldet med 0,5 år siden 2011.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Danskere i tyverne står for 39 pct. af alle flytninger

    Når flyttekasserne hives frem, og flyttebilen sættes i gear, gøres det især af danskere i alderen 20-30 år. Faktisk står mænd og kvinder i den alder for hele 39,4 pct. af de samlede flytninger i Danmark. Unge flytter efter uddannelse og få år senere igen efter deres første bolig, lyder det fra Estate.
    I 2020 foretog vi i Danmark i alt 928.029 flytninger.
    Ud af dem stod danske unge i alderss

  • Flyttefeberen vokser år for år

    Vi danskere flytter som aldrig før. På ti år er antallet af flytninger i Danmark steget med 13,6 pct. Stigende indbyggertal og ændrede boligbehov driver udviklingen, vurderer Estate.
    Spoler vi ti år tilbage, foretog vi danskere i alt 816.638 flytninger i 2010. Siden da er antallet af flytninger hvert år steget støt. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
    Den seneste opgørelse viser, at dansk

  • I disse 10 danske byer går boligsalget som varmt brød

    Der er stor forskel på, hvor hurtigt boliger bliver solgt i Danmark. Mens ejerboliger i visse kommuner i gennemsnit kan være over et år om at blive solgt, bliver de i de mest populære byer solgt på under 60 dage.
    Selvom vi bor i et lille land med kun 5,8 mio. indbyggere og få timers transport mellem landsdelene, er der blandt landets 98 kommuner store lokale forskelle på, hvor lang tid der i g