Pressemeddelelse -

Boom af kæmpevillaer de seneste fem år

Stærke danske privatøkonomier og nye familiestrukturer har øget antallet af store parcelhuse de senere år. Antallet af små parcelhuse er samtidig blevet færre.

Det traditionelle parcelhus har fået vokseværk. De seneste fem år er antallet af parcelhuse under 100 kvadratmeter faldet med godt 3.000, mens parcelhuse på mere end 200 kvadratmeter er steget med 20.000 styk. Det viser en analyse af tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har foretaget.

I Estate ser man det stigende antal store parcelhuse som et udtryk for stærke danske privatøkonomier.

-Selvom vi befinder os i forhåbentlig afslutningen på en lang pandemi og lige nu er vidner til en væbnet konflikt i Ukraine, som skaber inflation og forsyningsknaphed, er det altså ingen forhindring for at investere målrettet i at udvide vores boliger, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Estate.

Han peger bl.a. på den lave ledighed og stærke danske økonomi som drivere for det stigende antal megavillaer.

-Vi har også et stærkt og ret unikt system, når man skal finansiere sin bolig, og den sikkerhed har selvfølgelig også betydning for udviklingen, at man kan få nogle sikre og attraktive lån. I mange andre lande har man ikke samme muligheder, siger Peter J. Mattsen.

Der er også forhold, som ikke handler om økonomi, der spiller ind i forhold til væksten af store parcelhuse.

-Vi ser langt flere store husstande i dag, end vi gjorde for en generation siden, fx sammenbragte familier, som kræver mere plads, hvis alle familiemedlemmer skal have deres eget værelse. Og det kan være svært at presse en familie med delebørn ind på 100 kvadratmeter. Derfor bygger folk enten til eller får bygget større huse, når de skal i gang med at etablere sig, siger Peter J. Mattsen.

Kilde: DST

Bygninger efter anvendelse, område, arealintervaller og tid

Enhed: Antal

2018

2019

2020

2021

2022

Parcelhuse

Hele landet

Mindre end 99 m2

63616

62621

62194

61643

60863

100-199 m2

735048

735765

737349

737701

736836

200-499 m2

307531

312480

317884

322709

327943

sum

1106195

1110866

1117427

1122053

1125642

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052