Pressemeddelelse -

Corona har fået flere til at reflektere over deres boligsituation

Kigger man på antallet af bolighandler under Corona-pandemien, er der tale om rekorder både i 2020 og 2021 mere end 100.000 bolighandler om året, og spørger man danskerne, om de har brugt mere tid under nedlukningen på at reflektere over deres boligsituation, lyder der et rungende ja.

Ifølge en befolkningsundersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for ejendomsmæglerkæden Estate, svarer 34 pct. nemlig, at de har brug enten lidt mere eller meget tid på at reflektere over deres boligsituation end før Corona.

Undersøgelsen viser ifølge Estates administrerende direktør, Peter J. Mattsen, at driveren bag det kolossale boligsalg det seneste halvandet år har været tid.

-Det er de færreste, der impulskøber bolig eller i det hele taget skifter bolig på en hurtig indskydelse. Den slags livsændrende begivenheder er typisk længe undervejs og genstand for dybere overvejelser, men under Corona er der sket et kæmpe skred her, hvor den store mængde ekstra tid i boligen har ført til mange flere beslutninger om at flytte, siger Peter J. Mattsen.

Han mener derfor, at vi på den anden side af pandemien vil opleve et lavere boligsalg.

-Når vi engang er blevet fri af Corona, og folk vender tilbage til hverdagen, som vi kender den, hvor en betydelig del af vores vågne tid tilbringes på en arbejdsplads eller på et studie, vil vi formentlig se, at antallet af flytninger vil falde igen, siger Peter J. Mattsen.

Ifølge Peter J. Mattsen kan tiden med et normalt antal bolighandler dog godt lade vente på sig.

-Mange har købt en bolig, som i højere grad egner sig til livet under Corona, hvor de måske har fået mere plads og adgang til naturen, men når vi engang vender tilbage til hverdagen, er der en vis sandsynlighed for, at flere vil tilbage til den boligtype, de kom fra, og derfor kan man godt forvente, at salgsaktiviteten vil fortsætte på et højt niveau, siger Peter J. Mattsen.

Tabel 3: Har du under Coronapandemien brugt mere tid på at reflektere over din boligsituation?

Procentandel

Meget mere

10,3%

105

Lidt mere

24,7%

251

Ca. det samme

52,9%

537

Lidt mindre

2,4%

24

Meget mindre

3,2%

33

Ved ikke

6,4%

65

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052